Lisbeth Zornig: Krisen fik mig til at ændre mit liv

25. august 2020 Tekst Karin Heurlin, foto Martin Høien

Hun er blevet 10 kilo lettere og ti centimeter mindre om taljen. Og mentalt har hun smidt endnu mere. Da Lisbeth Zornig ramte bunden og var igennem sit livs krise sidste år, stod hun med et valg: ”At dø af skam. Eller gøre sig selv stærk.” Hun valgte det sidste og kastede sig ud i en helt ny livsstil. Det har hun nu skrevet en bog om.

Det er et år siden, at den gule bjælke kørte over de danske tv-skærme. Breaking News. Lisbeth Zornig var gået konkurs både med sin virksomhed og personligt. Nyheden fik masser af sendetid og spalteplads i tiden efter. For findes der en bedre historie i medierne, end når en stjerne falder fra sin plads på stjernehimmelen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lisbeth Zornig Andersen var en ægte mønsterbryder-stjerne set med offentlighedens øjne. Hende , der med klar røst talte de svages sag i TV, radio, aviser og bøger. Når hun åbnede munden, nåede hun ud til både de svageste og den allerøverste top i samfundet. De udsatte søgte trøst i Zornig og fyldte hendes indbakke med personlige beretninger og råb om hjælp. Og ministre indkaldte hende til møder og var på både kram og sms med hende.

Alle ville have en bid af Zornigs stemme. Men da den gule bjælke kørte over skærmen den dag i august sidste år, blev hun tavs.

Væltet af konkursen

Konkursen ramte nemlig Lisbeth Zornig, som hun aldrig var blevet ramt.

- Jeg var længere nede, end jeg nogen sinde havde prøvet. Jeg var jo blevet blottet på min identitet som den der dygtige og stærke kvinde, der kunne klare alt. Det var en utrolig svær tid, og jeg vil ikke ønske noget lignende for min værste fjende. Hver gange jeg faldt i søvn, fik jeg en slags stød i hænder og fødder og vågnede med det samme igen, og den manglende søvn gjorde, at jeg fik nogle virkelig underlige tanker. Jeg var nærmest helt psykotisk, siger Lisbeth, som ellers tidligere har mødt både kriser og sygdom på sin vej. Men det var konkursen, der væltede hende.

- For mig har det at tabe ansigt altid været min største frygt. Det skyldes nok, at jeg startede mit liv med at være udsat for overgreb, og derfor har jeg altid båret skammen med mig. Den latente skam har været min følgesvend hele livet, og da det her skete, var det dybest set mit dårlige selvværd, der blev udstillet, siger Zornig, da hun møder Ude og Hjemme i sit køkken i Køge.

Læs også: Zornig kom ud af voldens skygge

Gik sit livs sværeste tur

Det var her hun rejste sig den dag for et år siden, da den gule bjælke kørte over skærmen. Og det var herfra hendes livs sværeste gåtur startede. Iført kasket og solbriller valgte Zornig nemlig at træde ud ad døren og gå en tur gennem Køge for at se menneskene på sin egen hjemmebane i øjnene, mens overskrifterne om hendes konkurs fyldte alle medier.

- Den dag sidder meget dybt i mig. Det kom bag på mig, hvor meget det nære betød, og jeg gik hele tiden og kiggede efter, hvordan folks ansigtsudtryk var, når de så mig. Hvad tænker de? siger hun og holder en lille pause, mens hun trækker vejret dybt et par gange og tørrer et par tårer væk. Det er ikke sorgfulde tårer. Det er faktisk det modsatte.

Zornig blev nemlig mødt af en varme og omsorg på gaden i Køge, som stadig rører hende.

- Det var bare så skønt. Folk kom hen til mig og sagde: ”Sikke noget lort”. Eller: ”Kom og sæt og få en gin og tonic.” Lige meget hvor jeg kiggede hen, blev jeg mødt af venlige og imødekommende ansigtsudtryk. I den periode fandt jeg ud af, at jeg faktisk var helt ligeglad med, hvad pressen skrev, og hvad politikerne mente. For mig handlede det om dem helt tæt på.

Taknemmelig for krisen

Lisbeth Zornig lærte i det hele taget meget af den krise. På flere områder kom den ligefrem til at vende hendes liv, og selvom hun undskyldende erkender, at det lyder som en kliche, så er hun taknemmelig for, at hun endte i det hul.

- Ellers havde jeg nok stadig kæmpet for at få det hele til at hænge sammen og levet med: ”Hvornår ramler det?” En gang imellem er det faktisk godt, at tingene ramler. For så kan man opbygge noget nyt.

Læs også: Mette endte på gaden: Jeg havde alt

En forandring, der er til at få øje på

Zornig har virkelig bygget op siden dengang. Forandringen i løbet af det sidste år er så stor, at man ligefrem kan se den. Hun har strålende hud, er blevet 10 kilo lettere og ti centimeter smallere om livet. Og på det indre plan har hun frem for alt fjernet nogle tunge byrder fra sine skuldre og sine tanker.

Forandringerne er ikke kommet af sig selv, og de er heller ikke kommet på et øjeblik. Faktisk startede de flere måneder inden, den gule bjælke kørte over skærmen. Nemlig da Zornig selv fik beskeden om, at Gældsstyrelsen ville begære hende konkurs.

Det var på det tidspunkt, hun faldt ned i det sorte hul. Og det tidspunkt hun besluttede sig for at kravle op og gøre sig selv så stærk som mulig til at møde Danmark, når nyheden kom ud cirka tre måneder efter.

- Jeg kunne dø af skam. Eller jeg kunne gøre mig stærk, som hun siger.

Ville gøre sig selv stærk

Zornig valgte det sidste, og hun gik grundigt til værks, for hun ville i bogstavelig forstand være stærk over det hele. Fra top til tå. Fra hjerne til tarm. Fra hud til humør. Det krævede noget viden, så i jagten på en stærkere krop og et mere robust sind studerede hun mere end 5000 sider om fysisk og mental sundhed.

Nu har hun kogt sine egen erfaringer og viden ned til bogen ”Zornig Kuren – sundhed, selvværd og livsglæde”, som udkommer i september.

Startede med søvnen

Selv startede hun der, hvor hun mener alle bør begynde, hvis de vil have et bedre liv: Søvnen.

- Jeg havde længe haft så meget stress og indre uro, at jeg ikke kunne sove. Derfor satte jeg mig ind i alt omkring søvn. Hvad jeg skulle spise for at fremme søvnhormonet, hvordan jeg skulle fjerne det blå lys fra skærmene inden sengetid, hvilke kosttilskud, jeg skulle tage, og hvordan jeg skulle rydde op i mit tankemylder.

Gik veludhvilet videre til næste problem

Indsatsen virkede. Zornig begyndte at sove, og nu veludhvilet gik hun videre til sin hud, som på grund af stress var hårdt plaget af psoriasis. Efterfølgende kom så mavefedtet, der skulle væk, tarmsystemet, der skulle være i balance og humøret, der skulle op. Zornig læste og læste. Og brugte sin egen krop til at efterprøve teorierne.

For de fleste lyder det nok som en kompliceret og uoverskuelige opgave. Og det var det også. Men langsomt fandt Lisbeth ud af, hvad der virkede og ikke virkede, og når hun i dag taler om sin nye livsstil, lyder det nærmest simpelt: Som når hun hver dag afvejer en stofpose med et kilo frugt og grønt, så hun er sikker på at få sin dagsration, når hun er på farten. Lange gåture med lydbøger i ørerne i stedet for hård motion er også en af forklaringerne på hendes forandring, ligesom både yoga og meditation er blevet en del af hendes rutiner, selvom det tidligere var discipliner, hun kun mente var for kvinder, der ikke orkede have sved på panden.