Nadja Kaagh stolt af sin store søn: Han svæver på en bølge af lykke

”Tusind, tusind tak til alle der har været med til at give Sebastian en uforglemmelig dag”, skriver Nadja Kaagh fra De unge mødre på Facebook.
Hun og familien har netop holdt konfirmation for deres store dreng, Sebastian, og det lyser ud af Nadjas Facebook, at hun både er en glad og stolt mor.
”Han er overlykkelig og har hele dagen svævet afsted på en bølge at lykke og glæde.
Tak for gaver, tak for telegrammer, tak for hilsner. Han har efter eget udsagn aldrig haft en bedre dag.”
Konfirmationen fandt sted i søndags, og det har forberedelserne har optaget Nadja i lang tid.
LÆS OGSÅ: Martinna fra De unge mødre: Sådan får jeg en god fødsel
”Så er det snart, stemningen i det lille hus er grøn, lilla og fuld af forventning. Tre dage til konfirmation. Og NU begynder jeg, at komme i tanke om alt det jeg havde glemt”, skrev hun før den store dag, og mens der stadig var lidt nerver på.
En dejlig dag for Nadjas søn
Men de tog hurtigt af. Bare dagen før selve konfirmationen kunne Nadja igen skrive på Facebook:
”Så er det sørme i morgen det går løs med konfirmation - Og nu kan jeg lykkeligvis læne mig tilbage og sige "Det der mangler nu, det skulle bare slet ikke være der.
Og vi glæder os! - Sagde hun for 5 timer siden og har været i gang med sidsteøjebliksprojekter lige siden."
LÆS OGSÅ: Derfor jubler Nadja altid 1. april
Men hun nåede det hele, og Nadja kan nu glæde sig over, at det blev en dejlig dag for hendes søn.
Stort tillykke til Sebastian – og Nadja.