Natascha Linea frygter at føde på hospitalet

Medierne flyder over med skrækkelige historier om fødsler på de offentlige hospitaler. kvinder i fødsel bliver sendt hjem fra hospitalet, fordi der ikke er plads. Kvinder ligger på gangene og bliver sendt hjem blot fire timer efter fødslen. Og jordemødrene har så travlt, at de nu selv står frem og fortæller, at det ikke længer er sikkert for hverken mor eller barn at føde på et dansk hospital.
De mange negative historier gør stort indtryk på Natascha Linea Kaup fra De unge mødre, som er gravid i 16. uge.
- Der har været så mange historier her på det sidste, og det gør mig virkelig bange, siger den 20-årige mor til Lia.
Læs også: Natascha Lineas forvandling: Se mit nye smil
Frygter de offentlige sygehuse
- Jeg har læst om en kvinde, der fødte i uge 33, og så lod de hende ligge alene på fødestuen uden hjælp, siger Natascha Linea og remser alle de skrækhistorier op, hun har læst bare her på det sidste.
- Jeg frygter at blive sendt hjem, mens jeg er i fødsel, eller blive efterladt på en gang, fordi der ikke er plads, siger hun.
Hun vil føde hjemme med en jordemoder fra en privat klinik. Men det er langt fra sikkert, at hun får sit ønske opfyldt.
Læs også: Amanda Sisse om kritikken: Derfor får William lov at bruge neglelak
Frygter sønnen er for lille
- De er bange for, at han er lige så lille som Lia var, fortæller Natascha Linea.
Lia vejede kun 2505 gram ved fødslen. Hvis hendes søn bliver lige så lille, så kan det være forbundet med stor risiko at føde hjemme. Så lille et barn kan nemlig have brug for hjælp til f.eks. at trække vejret.
Den risiko er Natascha Linea ikke blind for, så lige nu gør hun, hvad hun kan for at få den lille til at tage på i vægt.
- Jeg spiser rigtig meget i håb om, at han tager på, siger hun.
Samtidig har hun skåret rygningen ned til to til fem cigaretter om dagen, hvor hun før røg mellem 25 og 30 stykker.
Da hun var seks måneder henne med Lia, blev hun vurderet til at være 38,8 procent væksthæmmet, men den sidste tid i maven tog hun så meget på, at hun endte med at ligge indenfor normal-skalaen.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor stor Natascha Lineas søn bliver.
- Først i uge 35 finder de ud af, om jeg må føde hjemme, fortæller hun.
Den 4. januar skal hun også til en privatscanning, hvor de vurderer barnets vægt, så allerede der kommer der en indikation på, om en hjemmefødsel overhovedet er muligt.
Se videoen med Dot Wessman: Jeg kæmper for min datter
Nødplanen er klar
Hvis Natascha Linea bliver tvunget til at føde på Kolding Sygehus, har hun en nødplan klar.
Da Lia blev født for to år siden, nåede den unge mor at være i kontakt med hele seks forskellige jordemødre, der arbejder sammen to og to. To jordemødre var inde over, mens hun havde veer, og fire jordemødre under den aktive fødsel.
- Jeg vil gøre alt for, at Birgit, min private jordemoder, er med – om ikke andet så bare ved min side. Det giver mig tryghed, hvis nu jeg bliver efterladt. Så er der i det mindste én, udover min mor, ved min side, siger hun.
En anden ting, der ligger hende på sinde, er at se moderkagen.
- Jeg fik ikke lov til at se moderkagen ved Lias fødslen. Det ville jeg ellers rigtig gerne. Jeg har kun set den på billeder, siger hun.
Læs også: Lægerne forventede, Stine og Janus ville dø: Kæmpede sig tilbage til livet
Vil føde i vand
Drømmen er stadig at føde hjemme.
- Jeg vil gerne selv tage imod Novah, altså selv bære ham op på maven. Det må være en fantastisk oplevelse, siger hun.
Den unge mor planlægger også at føde i vand.
- Jeg vil gerne føde i vand, i et oppusteligt badekar. Det skulle være nærmest helt smertefrit, siger hun.
Natascha Linea er helt på det rene med, at der ikke vil være smertestillende medicin til rådighed, hvis hun føder hjemme.
- Jeg fik lattergas, da jeg fødte Lia. Det fik mig til at slappe af. Men hvis jeg føder hjemme, så bliver det en bedre fødsel – også uden smertestillende. Birgit (red. jordemoderen) kender mig så godt, så der vil jeg få den gode oplevelse. Jeg vil slappe af og nyde det. Det er jo rolige og hjemmelige omgivelser, jeg kan se fjernsyn, når jeg har lyst, eller gå en tur. Bare dét får mig til at slappe af, så jeg slet ikke har brug for lattergas, forklarer hun.
Læs også: En baby ser verden for første gang
Faren vil ikke med til fødslen
Hun har talt med faren til sin søn om den kommende fødsel. Han har besluttet sig for ikke at være tidstede under fødslen.
- Han har sagt til mig, at han synes, det er ulækkert, fortæller Natascha Linea.
- Jeg har foreslået ham, at han kan være i køkkenet eller bare ved min side, så han ikke behøver at se det direkte, men det vil han ikke. Og det må jeg jo acceptere, siger hun.
- Jeg skal ringe til ham, når fødslen går i gang, og når den er overstået.
Natascha Linea har bestemt navnet til deres lille dreng. Han skal hedde Novah Mathil X Johannes Christian Kaup. Det midterste navn afslører de først ved barnedåben.
I forvejen har Natascha Linea en pige på to år. Hende fulde navn er Lia Linea Flink Kaup Andreasen.