Kultur

Natascha Linea spreder glæde på et asylcenter

23. november 2015 af Joan Andersen. Foto: Janus Nielsen/Kanal 4 og Morten Mejnecke
Flere dage om ugen besøger Natascha Linea fra De unge mødre et asylcenter i Fredericia for at hygge og sprede glæde blandt mennesker, der har det svært.

Natascha Linea fra De unge mødre er begyndt at besøge Asylcenter Fredericia flere gange om ugen.

- Det har jeg gjort i knap tre måneder, siden starten af september. Siden jeg var i Padborg med tøj og nødhjælp til flygtningene, fortæller den 20-årige mor.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: Natascha Linea hjælper flygtninge

Vil hjælpe

- Jeg gør det, fordi det er nogle rigtig søde mennesker, fortæller Natascha Linea, som besøger centeret mellem tre og fem gange om ugen og gerne hele dagen.

Hendes mission er at sprede glæde og få dem til at glemme alle problemerne – bare et øjeblik.

Den unge mor er gravid i 21. uge med sit andet barn. Graviditeten er det eneste, der afholder hende fra at melde sig som frivillig i centerets café eller som gårdvagt.

- Jeg vil egentlig gerne være mere frivillig, men jeg tror ikke, det går lige nu, siger hun med tanke på sine snart to børn, som hun er alene med.

Læs også: Karl døde første dag i vuggestuen

Lia elsker det

Lia, som nu er 2 år, er med i asylcenteret, når hun ikke er hos sin far.

- Hun skulle lige se folk an. Sådan er hun altid. Men efter et par gange var der ingenting. Nu er hun rigtig glad for at komme der, fortælle Natascha Linea, som har haft sin datter med i centeret fem gange.

- Hun er simpelthen så glad for dem, og når hun ikke er med, spørger de altid til hende, fortæller den unge mor.

Centeret har et par familier med børn boende, men der er primært unge mænd mellem 20 og 35 år.

- Dem, jeg snakker mest med, giver mig et kæmpe kram, når jeg kommer. Lia er også begyndt at give dem et knus, når vi siger farvel, siger hun.

- Lia får en god eftermiddag, og det gør de også, fortæller Natascha Linea, der kommer på centeret sammen med to andre frivillige fra Venligboerne, som også har deres børn med.

Læs også: Forældrene advarer: Baby døde i autostolen

Spreder glæde

- Jeg snakker mest med en gruppe fra Irak. Vi taler sammen på engelsk og bruger Google translate, hvis det er nødvendigt. Så forstår man i hvert fald meningen med det, de fortæller, forklarer hun.

Som oftes går hun direkte hen på værelset, som seks mænd deler. Der sidder de og snakker og hygger sig, indtil det er tid til at lave aftensmad. Maden laver de sammen.

- Den anden dag fik vi lasagne, og dagen før fik vi noget irakisk mad med fladbrød. Det er forskelligt mad hele tiden, fortæller hun.

Efter middagen går de på centerets café, hvor der er bordfodbold, bordtennis, Playstation og diverse spil.

- Jeg kan godt lide og sidde i caféen og studere folk og se, at de er glade – bare for en kort stund. De får et frirum, hvor de ikke behøver at tænke på alt det, de har været igennem, siger hun.

For de unge mænd kræver det en del at falde til i Danmark.

- De var ude og bade en af dagene. Vi fortalte, at vandet var meget koldt, men jeg tror ikke, de forstod, hvor koldt det er her i Danmark, så de hoppede i det iskolde vand. Jeg tror ikke, de gør det igen, siger Natascha Linea og griner.

Læs også: Droppet få dage før brylluppet: Se hvad bruden gjorde med kjolen

De svære ting

De fleste af mændene kom til Danmark med den store flygtningestrøm for et par måneder siden, som blev dækket massivt i medierne.

Natascha Linea ved, at de alle kommer fra krigshærgede lande, og hun har bestemt sig for ikke at spørge ind til det. Hun ved, de har det svært.

- Det er jo ikke godt at gå og spekulere på det hele tiden, siger hun.

For hende handler det om at sprede glæde og bare for et øjeblik får dem til at glemme alle de svære ting, de har været igennem. Men selv om hun ikke spørger, har en enkel af beboerne åbnet lidt op for sin fortid overfor hende.

- Han er fra Basra i Irak. Det er ikke et sted for børn, siger hun.

Manden er på samme alder som Natascha Linea, men har oplevet mere, end de fleste går igennem i et helt liv.

- Han har ikke fortalt mig i detaljer om sit liv dernede, men han har fortalt mig om turen herop, siger hun.

Men det er svært at tale om de hårde ting.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere på det. Jeg siger til ham, at det er godt, han er her. Men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal reagere, fortæller hun.

Sponsoreret indhold