Peter om sit livs store kærlighed: Sådan mødte jeg Katherina

Det er syv år siden, at Peter og Katherina fra De unge mødre så hinanden for første gang. De blev ikke kærester lige med det samme. Men en gnist var tændt i mellem de to, og et halvt år efter det første møde, blev det hele mere alvorligt.
Nu har Peter skrevet en smuk kærlighedserklæring til Katherina. For i disse dage er det syv år siden, deres første møde fandt sted.
LÆS OGSÅ:Katherina jubler: Min søn er en del af mit liv igen
-Den 29. april 2009 var en ganske særlig dag. Det var nemlig en dag, som skulle komme til at ændre min verden totalt. For den dag, for 7 år siden, skulle jeg til gallafest i Metropol i København. Det var Sand TV, som havde inviteret i anledning af afsnit 200, skriver Peter på hans og Katherinas fælles blog.
Kan huske jeg tænkte WOW
-Kort før dørene blev åbnet, kom selveste Kaare Sand hen til mig. Han ville gerne lige ha, jeg ventede, så han kunne få et interview.
-Mens jeg står og venter, kommer jeg til at kigge til højre – Og der stod hun så – Kan huske jeg tænkte “WOW”! Det var hele ventetiden værd, skriver han, men forklarer også, at de to ikkeblev kærester sådan lige med det første.
LÆS OGSÅ: Ikke et øje var tørt: Fars gribende møde med sin datter og sit barnebarn
-Efter gallaen, var alle deltagere inviteret i Tivoli, og her brugte Katherina og jeg faktisk resten af dagen sammen. Og ligesom i dag, kunne Katherinas øjne og smil også få enhver til at smelte dengang. Aftenen sluttede dog lidt akavet. For Lucas var så uheldig at brække armen, og fordi jeg skulle ha ham på skadestuen, ja så endte min daværende kæreste på Katherinas hotelværelse.
Har skænket mig 3 dejlige børn
Nok ikke den afslutning som Katherina havde håbet på, efter en hel dag, hvor hun havde flirtet med mig, som jeg helt upassende havde gengældt det med søde smil og tanker, skriver Peter.
-Der skulle godt nok gå hele 6 måneder, før vi begge var single samtidig, og hun endelig blev min, men min det blev hun.
-Og nu har Katherina så oven i købet skænket mig 3 dejlige børn. Alexzander i 2012, Nicklas i 2014 og Mia i 2015. Og som prikken over i’et, valgte hun også at sige “JA” til mig, på rådhuset fredag d. 13-12-13, skriver Peter, og fortæller, at dagen selvfølgelig blev fejret hjemme med familien.
LÆS OGSÅ: Silas Holst: Derfor har jeg været så stille
-Jeg lavede lidt lækker mad, og ungerne blev fyldt med guf til Disney Sjov.
Og så havde jeg selvfølgelig også en lille ting til min dejlige kone. En af hendes yndlingsblomster er blå roser. Så hvad ville være mere passende, end en buket, med 7 langstilkede blå roser.
Skat! Jeg elsker dig, slutter Peter sit smukke indlæg på bloggen. Du kan læse meget mere om Peter og Katherina her.