Kultur

Rachel flytter hjemmefra

28. december 2013 af Martin Hjort/StarPress, foto: AllOver
2013 har været et stort år for 13-årige Rachel Ellebye fra Årgang 0, hun er nemlig blevet konfrimeret. Men næste år bliver endnu større, der flytter hun nemlig hjemmefra.

For 13-årige Rachel Ellebye fra TV 2-programmet "Årgang 0" har 2013 været et begivenhedsrigt år.

- Jeg vil huske tilbage på 2013 som det år, hvor jeg blev konfirmeret. Det var en fantastisk oplevelse, siger hun, da Ude og Hjemme beder hende om at pege på det største, hun har oplevet i året, der er gået.

Hun er blevet konfirmeret ét år tidligere end de fleste andre på hendes alder, fordi hun har sprunget en klasse over i skolen. Og faktisk var det ikke hvem som helst, der konfirmerede hende. Det var hendes egen mor, Theresia, der er uddannet præst og ind til for få år siden også arbejdede som sådan, der stod for det.

Blandt de mange fine gaver, hun fik, fremhæver hun specielt én.

- Jeg fik en Mulberry taske af min gudfar. Den er jeg rigtig glad for, siger hun.

- Men jeg vil også huske året for den lockout, der har været. Det betød jo, at jeg ikke kunne komme i skole i lang tid. Det var irriterende. Jeg kom til at savne mine lærere til sidst, fortæller hun.

Farvel til mor og far
2014 byder også på store ting for pigen fra Sønderjylland. Hun flytter nemlig hjemmefra.

- Jeg skal på efterskole næste skoleår. Det glæder jeg mig helt vildt til, siger hun og fortæller, at det er Askov Efterskole, der får glæden af tv-stjernen.

Hun har allerede valgt den linje, hun skal gå på på skolen.

- Jeg skal på den journalistiske linje, smiler hun.

- Jeg vil gerne læse journalistik, når jeg skal i gang med en uddannelse.

Sponsoreret indhold