Rachels mor til TV2: Sådan er det at være mor til en 16-årig

Vi kender Theresia Treschow—Kühl som mor til Rachel fra Årgang 0. Siden år 2000 har vi fulgt børnene i den populære tv-serie, og i anledning af mors dag spørger TV2 nu Rachels mor, hvordan det egentlig er at være mor til en 16-årige i år 2016. Hvad er for eksempel den største udfordring, bliver Theresia spurgt, og hun er ikke i tvivl:
-Den irriterende mobiltelefon. Jeg ser alt for mange mødre begravet i deres telefoner, mens deres børn hopper rundt på tungen for at få opmærksomhed. Læg den nu. Det går så hurtigt, og de bliver så hurtigt store, siger hun til tv2.dk.
LÆS OGSÅ: Stephanies egen film fra New York: Alvor midt i drømmerejsen
-Samtidig vil mange forældre det hele i dag, og det kan man bare ikke. Men det betyder jo ikke, at livet går i stå. Mange blive skilt, fordi de ”har glemt hinanden, og der ikke var plads til dit og dat”, men vent nu bare nogle år, så får I tiden tilbage til hinanden.
Jeg er faldskærmsmor
Theresia lægger ikke skul på, at det at være mor, er uhyre vigtigt for hende. Men det er en rolle, der ændrer sig med tiden. Fra at være det hun selv kalder symbiotisk til at give mere slip.
-Jeg er mor med stort M, der tager ansvar for mine unger – uden at curle for dem. Jeg plejer at sige, at jeg er faldskærmsmor, fordi jeg gerne sparker mine unger ud fra reden – dog med faldskærm på, siger Theresia til tv2.dk.
LÆS OGSÅ: Stephanies store overraskelse: Mors hemmelige plan
Theresia må også snart vænne sig til, at hendes datter er langt væk. For ligesom sin storebror, David, har Rachel planer om at tilbringe et år i Sydamerika som udvekslingsstudent. Han var i Brasilien, mens Rachel skal bo i Argentina i et års tid fra august.
Rejser til Argentina alene
-At være mor er jo ikke bare mig. Der er også min mor, mormor og videre tilbage. Mors dag handler jo i virkeligheden meget om, hvor vi hører til. Og ved man, hvor man hører til, er det meget nemmere at begå sig i en forvirret, globaliseret verden - som eksempelvis nu hvor Rachel snart rejser til Argentina alene, siger Theresia til tv2.dk
Du kan læse meget mere om Rachel og hendes mor på tv2.dk, hvor du også kan læse om, hvordan Christians mor, Tina Elhauge, ser sig selv og sin rolle som mor.
LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0 overvandt nerverne
Mens du venter på de næste afsnit af Årgang 0, kan du se alle de gamle på TV2 Play (kræver abonnement).