Realitystjernen ramt af fødselspsykose: Jeg har svært ved at elske min søn

Det her kunne godt ligne endnu en historie om et ungt par fra et realityprogram. Det er det også. Men det er samtidig noget helt andet og mere. Det er historien om, hvor svært livet kan blive fra det øjeblik, man får opfyldt sin allerstørste drøm. Og så er det ikke mindst historien om, hvor meget vi kan tage fejl i vores fordomme. Et menneske kan rumme ufatteligt meget mere, end man tror. I hvert fald, når der pludselig er brug for det. Og det var da, der Kia blev ramt af en fødselspsykose.

Jeg har mødt 27-årige Kia Sødergreen, som blev kendt, da hun medvirkede i Realityprogrammet ”Kongerne” på Kanal5. Et program, som kort fortalt går ud på, at en gruppe unge flytter ind i et luksussommerhus, hvor de ikke skal gøre meget andet end at drikke sig fulde, feste og slå sig løs både over og under dynerne, mens de bliver fulgt af kameraer.

Kia kendte alt til programmet. Hun kendte også den tidligere deltager Walid, som igen skulle medvirke i de nye optagelser. Knaldperlen blev han kaldt. Og det var der en grund til. Han lagde aldrig skjul på, at han var glad for damer, og på sit højlydte nordjyske fortalte han bramfrit, hvad han ville gøre ved dem. De fleste, der havde set Knaldperlen på tv, havde deres helt klare meninger om ham. Det havde Kia også.

– Jeg syntes, han var virkelig irriterende og plat. Og så syntes jeg, han havde en dårlig humor.

Læs også: Diana havde fødselspsykose: Jeg ville dræbe min søn

Fødselspsykosen startede tidligt

Men den dårlige humor, var åbenbart ikke så dårlig endda.

Kia og Walid flyttede nemlig sammen, og efter et par år kunne de fortælle, at nu var Kias største drøm gået i opfyldelse: Hun var gravid.

Men drømmen blev aldrig, som Kia havde forventet. Allerede under graviditeten gik det skævt.

– Jeg var så bange for, at der ville ske min baby noget inde i maven. Jeg turde nærmest ikke spise noget af frygt for, at det kunne skade barnet, og jeg kunne slet ikke have, at Walid gik med parfume. Det ødelagde faktisk min graviditet, at jeg var så bange, siger Kia, som til sidst var igennem en lang og dramatisk fødsel.

Godt nok var sønnen Marcus både stor og sund, men han sad fast under fødslen, så læger og jordemoder måttet hive ham ud med så megen kraft, at hans skulder brækkede.

Det var selvfølgelig en barsk oplevelse for både mor, barn og far – som rystet måtte ud og ryge en cigaret, da han havde set sin blodige søn første gang. Det var naturligvis forventeligt, at alle var påvirkede. Men sundhedspersonalet blev alligevel bekymret for Kia i løbet af den første uge, hvor familien stadig var indlagt. Den nybagte mor opførte sig alarmerende.

– Jeg græd næsten hele tiden, og jeg syntes ikke rigtig, jeg kunne lide Marcus. Jeg tænkte: Hvornår kommer de og henter ham.

Da den lille familie kom hjem til deres fine og nyistandsatte lejlighed i Brønshøj, kom der endnu flere tårer.

Hurtigt blev læger og psykologer klar over, at Kias tilstand var meget alvorlig. Og at den kunne skade hendes søn.

– Jeg fik at vide, at mit barn kunne udvikle sig i en negativ retning, fordi jeg græd så meget og ikke kunne vise kærlighed og interesse.

Se også: Fødselsdepression blev til skizofreni: Jeg fandt tilbage til min søn

Tre muligheder

Ordene var hårde. Det var lægernes konklusion også. For at skåne både mor og barn skulle de skilles ad. Kia skulle have ro og søvn. Og Marcus skulle skærmes fra en ulykkelig mor. Derfor fik Kia tre valgmuligheder. Enten flyttede Walid med deres søn til Nordjylland. Eller også flyttede Kia hjem til sine forældre uden Marcus. Hun kunne også vælge at blive indlagt.

Uanset hvad, var hensigten den samme: Kia måtte kun være sammen med Marcus to gange om ugen, en time per gang.

En sådan besked ville være ubærlig for enhver mor. Det var den også for Kia, og da hun valgte at flytte hjem til sine forældre, kunne hun heller ikke overholde aftalen om kun at se sin søn to gange om ugen. Hun opsøgte ham så tit, at lægerne knap en måned efter fødslen besluttede, at der nu kun var en mulighed tilbage. Kia skulle indlægges på psykiatrisk afdeling.

Selv om hun blev kraftigt medicineret for at slappe af og falde i søvn, virkede medicinen ikke ordentligt, og Kia var fuld at frygt og ubærlige tanker.

– Jeg var så ked af det. Jeg følte ikke, jeg elskede Marcus, og det havde jeg det så dårligt over. Samtidig kunne jeg ikke stole på, at Walid kunne være alene med ham. Jeg var bange for, at han ikke vågnede om natten, når Marcus græd, siger Kia, som blev så desperat, at hun rejste sig fra sengen for at tage hjem til sin søn. Den mission lykkedes ikke. Kia blev tilbageholdt og tvangsindlagt på den lukkede afdeling.

– Det var ikke sjovt. Her var alt låst af, og der sad en fast vagt og holdt øje med mig. Det var nærmest ligesom at være i fængsel.

Læs også: Den største grund til depression

Valgte at være ærlig

Efter en uge kom Kia heldigvis tilbage til den åbne afdeling. Men det skulle vise sig, at der kom til at gå meget lang tid, før hun kom hjem til sin søn. I begyndelsen fik hun at vide, at det kun var et par dage, indtil hun kom til kræfter igen. Men et par dage blev til et par uger. Og efterhånden måneder.

I dag har hun været indlagt i fem måneder, og da jeg møder hende i hendes lejlighed, er hun kun hjemme på besøg. Hun skal køres tilbage til afdelingen, når interviewet er slut. Kia er ikke helbredt endnu for den efterfødselsreaktion, som har ramt hende. Alligevel vil hun gerne fortælle om den, for hun har oplevet, at det er omgivet af et enormt tabu, selv om det rammer mange flere nybagte mødre, end man skulle tro.

I begyndelsen havde hun også mest lyst til at holde alt det svære for sig selv, men da hun en dag lagde et billede ud på Instagram, blev hun afsløret. Nogen kunne genkende sengetøjet. Det finder man nemlig kun på psykiatrisk afdeling, bemærkede en følger. I stedet for at flå billedet af Instagram, valgte Kia den anden mulighed: Ærlighed.

Hun skrev, at hun havde fået en fødselspsykose, og efter den bekendelse væltede beskederne ind. Kvinder fra hele landet skrev om deres egne oplevelser. Andre sendte trøstende ord.

Midt i alt det ulykkelige kunne Kia mærke, at hun på sin egen måde gjorde en forskel, og det er også derfor, hun nu har valgt at stå frem og fortælle sin historie til mig.

– For mig er det ikke et tabu. Det er sådan, mit liv er lige nu, siger Kia, som under sin sygdom også har fået andre positive indsigter. For eksempel har hun lært, hvor meget far der er i Walid. Han er i den grad trådt i karakter og har vist en side, som de fleste seere nok ikke havde regnet med, da de så ham på skærmen som Knaldperlen.