Rejser

Bourdeux

9. oktober 2015 af Karna Bunk-Jensen, Foto: AOP
Den sydvestlige region i Frankrig er en uspoleret kulturperle, som udmærker sig ved rustikke landsbyer, gamle vinslotte og et autentisk, fransk landkøkken. Her får du rejseleder Finn Kristensens tip til turen til Sydvestfrankrig.
Skøn ferie i Bordeuex i sydfrankrig

Regionen er faktisk ret ukendt af rejsende, men da jeg kom hertil efter i mange år at have holdt ferie i Frankrig, var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde fundet noget særligt. Fra de bløde, frodige bakker og dale beklædt med vinmarker til bjergene, hvor de sorte druer gror på klippeafsatser, er det sydvestlige Frankrig fuld af kontraster og uendeligt smuk.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Køb ind til Babettes gæstebud
Hovedingrediensen, som Babette gjorde sig sådan en umage med at skaffe, vokser i jordbunden omkring Dordogne-floden. Lav dit eget gæstebud med områdets berømte trøfler, som købes direkte fra gårdene eller i specialforretninger. 12,5 g trøfler koster omkring 150 kr., men kun en lillebitte skive skal bruges for at lave Cailles En Sarcophage – Vagtler i Sarkofag.

Læs også: Tag en tur til Berlin

Smag på Henriks druer
På en skråning hævet over floden Lot ligger Prins Henriks slot, Chateau de Cayx, omgivet af vinmarker. Prinsens privatsekretær, som bor i en fløj på slottet, viser rundt omkring slottet, hvor man kan opleve terrassen og haven med de flotte springvand. Vinkælderen er dog højdepunktet på rundvisningen, og i slottets butik kan du smage prinsens vin og mange lækre, lokale delikatesser.

Bondegård a la carte
En ”Ferme Auberge” er en bondegårdsrestaurant, hvor retterne baseres på gårdens egne produkter, og her er en sjælden mulighed for at smage de lokale specialiteter. De færreste turister kender til disse fantastiske spisesteder, hvor du kan mæske dig i fireretters menuer, fremstillet af gårdenes egne råvarer.

Med dronningen på marked
Det franske køkken vælger i høj grad ingredienser ud fra årstiden. Det mærkes på det ugentlige marked, som enhver fransk landsby med respekt for sig selv har. Det lokale marked i Cahors er ikke Frankrigs største, men markedet er et af de meste velassorterede. Her sælges både frugt, grønt, kød og levende dyr. Når regentparret er hjemme på Chateau de Cayx, handler Dronningen her.

Sponsoreret indhold