Rejser

Familieferie: På scooter gennem Hua Hin

4. september 2017 af Johan Lyngholm Foto: All Over Press/alamy - Opdateret af Rejseredaktionen
All Over Press/Alamy
Få kilometer ind mod bjergene ved kystbyen Hua Hin i Thailand findes badende elefanter, aber langs stierne og et marked med fede skrubtudser.
mor og barn I Hua Hin på scooter

Familieferie i Hua Hin

På samme måde som frugterne i Hua Hin er farvestrålende, skal feriebyen, som siges at være Thailands ældste ferieby, vise sig at sætte kulør på den ferie, som vi har valgt at tilbringe i den på én gang smukke og autentiske plet ved havet. Her har vi slået os ned i en lille villa med egen pool og terrasse.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Foran vores villa er en indkørsel med plads til de to scootere, der skal fragte os rundt mellem små og store eventyr. Valget faldt på at leje scootere, da en tuk-tuk, Thailands svar på en taxa, sjældent koster under 200 thailandske baht per tur, hvilket svarer til cirka 40 kroner. Scootere kan lejes for omkring 200 baht for en hel dag og er endda væsentligt billigere, hvis de lejes i længere tid.

Læs også: Spænd hjelmen og tag på hulehop i Wales

Aber på afveje

Hurtig erfaring viser, at det er godt at holde sig fra den store, trafikerede hovedvej, Phetkasem Road, der deler byen i to. Dér er trafikken ret heftig – og ikke alle trafikanter går lige meget op i at følge færdselsreglerne.

Med ungerne foran og far og mor som styrmænd er der frie tøjler til at udforske alle små veje, hvor det oser fra gadekøkkenerne og børnene leger på gaden. Det er netop fordelene ved at være egen chauffør - at vi kan styre udenom de klassiske turistruter og navigere mod de mere uberørte områder.

Vi parkerer scootere og forsætte til fods fra den centralt beliggende og farverige jernbanestation med en smuk og kongelig vente-pavillion. Herfra tager vi turen stejlt opad mod toppen af bjerget Khao Hin Lek Fai.

En abe har forladt flokken længere nede ad bjerget og vækker med dens skøre udseende stor begejstring - især hos de mindste i vores familie. Vi ser nu at flere gibbonaber bevæger sig rundt i vejkanten, og de underholder os, til vi når det, der viser sig at være en af Hua Hins smukkeste udkigsposter.

Læs også: Her er de 10 mest populære destinationer for din efterårsferie

Friske skrubtudser

Trods Hua Hins status som populær feriedestination opdager vi dagligt nye stemningsfulde, lokale markeder med både lækre råvarer, og den slags råvarer der hører til den mere spændende kategori. På Baan Khun Por Food Market finder vi vores aftensmad, der står på frisklavet Tom yum-suppe og et par af de lækre mango- og vandmelonshakes til fem kroner stykket.

Hua Hin er proppet med markeder og lystigt handlende, og vi når at stoppe på endnu et par markede på vejen hjem. På det lokale Huana Market får vi mulighed for at smage på skrubtudser, og smage skal man jo egentlig, før man siger nej tak. Vi nøjes dog med at kigge, på samme måde som vi også bare kigger på de hele grisehoveder.

Mætte på smagfuld, asiatisk mad og endnu mere mætte på oplevelser kører vi hjem til vores villa. Næste udflugt vil gå mod nord til nabobyen Cha-Am, som gemmer på et flagermusebjerg, hvorfra tusindvis af flagermus hver dag flyver på insektjagt.

Du kan blandt andre rejse til Hua Hin med Beach Tours, som har rejser med hotel og flyafgange i efterår og vinter. Læs mere her.

Læs hele artiklen i Ude og Hjemme nummer 36.

Sponsoreret indhold