Rejser

Min perfekte vandreferie

12. februar 2016 af Karna Bunk-Jensen i samarbejde med Kultur Rejser Europa, Foto: Kultur Rejser
Få rejseekspertens bedste tip til, hvordan du holder ferie med vandreskoene på!
Rejs til på vandreferie til Madeira

Vandreferien som rejseform er populær som aldrig før. Kombinationen af kultur og vandreture i storslået natur gør det til en ideel måde at rejse på, hvis man gerne vil se og opleve mere. Jeg har selv vandrestøvlerne på, når jeg holder ferie, og jeg har prøvet ruterne på flere af de nye vandreferier, som vi tilføjer til programmet hos Kulturrejser Europa i år. Irland, Madeira, Azorerne, Korsika, Mallorca, Portugal, Andalusien og Amalfikysten er mit bud på vandredestinationer, der skal prøves denne sommer!

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Gå dig til store oplevelser
I min optik er det et must at gøre udflugter til fods til en del af enhver rejse, for når du kombinerer kulturrejsen med vandringer, oplever du meget mere og får samtidigt rørt dig. På den måde er vandreferien faktisk også et rigtigt godt alternativ til den aktive ferie. Er du naturelsker, og vil du gerne opleve rejsemålets natur, ved du også, at de mest uberørte og fascinerende områder som oftest kun er tilgængelige på gåben.

Kondi og kultur
På de vandreferier, som Kulturrejser Europa skaber, er vandringerne kun en del af rejseprogrammet, som vi også har spækket med kulturelle udflugter og spændende, kulinariske oplevelser. Vandreturene, der indgår i rejserne, er 6 til 20 kilometer lange. Derfor kræver turene heller ikke erfaring med at vandre, og det er nok at være i almindelig god form.

Den sociale vandreferie
Når der vandres i grupper, er det både for sikkerhedens skyld, men også fordi, at der opstår et særligt fællesskab omkring det at vandre. Her er der plads til, at man kan gå i sine egne tanker og i sit eget tempo. Samtidigt går snakken livligt om det, der ses, og vil man stoppe og fotografere, er der også tid til det. Det gør også vandreferien til en social rejseform, som også passer til dig, der rejser alene.

Få mere ud af rejsemålet
Hvis du gerne vil prøve at vandre på din ferie, er det en fordel at rejse med dansktalende rejseledere, som kender rejsemålet og vandreruterne indgående. Ofte vil rejselederen, som rejsebureauet har udvalgt, også have et særligt kendskab til områdets historie samt flora og fauna, så du får mest mulig viden om dine omgivelser.

5 tip til at planlægge vandreferien
1. Undersøg turenes længde og terræn på den enkelte vandreferie, før du bestemmer dig. Korte ture på 6 kilometer kan sagtens være lige så strabadserende som de længste på 20 kilometer, hvis terrænet er kuperet.

2. Øer som Irland, Madeira og Mallorca byder på bjergrige områder, som kan være hårde at vandre i, hvis man er vant til fladt terræn.

3. Gå efter et klima, som hverken er for varmt eller koldt. I det sydlige Europa er de tidlige og sene forårsmåneder samt sensommeren at foretrække.

4. Sørg for, at du kan lave andet end at vandre, så du får mest muligt ud af din rejse. Kombinér din vandreferie med det, du ellers interesserer dig for, hvad end det er strand, byliv eller historiske og kulturelle udflugter.

5. Pak efter forholdene. En vandreferie kræver fornuftige vandresko- eller støvler. Husk også, at selv i varmere klimaer som Mallorca og Madeira er det rart med en windbreaker eller fleecetrøje, når man kommer op i højderne.

Læs også: Rejs til det græske øhav

En verden af vandreferier
Kulturrejser Europa skaber kulturelle oplevelsesrejser krydret med unikke vandringer i nogle af verdens smukkeste naturområder. Sværhedsgraden varierer fra let til udfordrende, og i hver vandreferie er inkluderet kulturelle udflugter med erfaren, dansktalende rejseleder og spændende, lokale måltider.

Azorernes paradis
Ø-hop og vandringer langt fra alfarvej.
11 dage fra 12.995,-

Solrige Mallorca
Hyggelige Port de Sollér og Tramuntana-bjergene.
8 dage fra 9.995,-

Korsikas vilde have
På opdagelse i Korsikas uberørte natur.
8 dage fra 12.995,-

Det grønne Irland
Wicklow-egnens smukke natur og landsbyer nær Dublin.
8 dage fra 8.995,-

Autentiske Alentejo
Portugals billedskønne kystlandskaber.
8 dage fra 9.495,-

Sydspaniens charme
Andalusiens historiske byer og bjergområdet Alpujarras.
9 dage fra 10.995,-

Kulnariske vandringer på Amalfikysten
Overvældende natur og italienske specialiteter.
8 dage fra 8.995,-

Naturoplevelser på Madeira
Høje bjerge, dybe dale og lokal gastronomi.
8 dage fra 8.495,-

Vil du med Kultur Rejser Europa med på vandreferie? Læs mere om de forskellige rejser, og book din egen tur lige her!

NB: Alle rejserne er med afrejse mellem marts og oktober.

Sponsoreret indhold