På ferie ved Gardasøen

Aktiv og afslappende familieferie ved Gardasøen
Før jeg blev rejseleder, havde jeg hørt, at der skulle være utroligt smukt ved Gardasøen, men jeg havde aldrig forestillet mig i hvor høj grad, det var sandt. Søen ligger forputtet mellem alperne, og ved tusmørke kommer skyerne rullende ned af bjergsiderne. Regnen om natten, kombineret med de mange solskinsdage, skaber en uendeligt grøn og frodig egn, hvor alt det, vi ville ønske kunne gro herhjemme, lader til at blomstre konstant! Jeg elsker at vandre i de mange frugtplantager, der ligger her, og kan ikke se mig mæt på vildtvoksende bougainvillea, agave og nerie. Her har jeg samlet nogle af mine yndlingsoplevelser ved Gardasøen og de steder, som gør, at jeg bliver ved med at vende tilbage.
Vinbondens favoritter
Et af mine yndlingsstop på turene rundt i landskabet omkring Gardasøen er ved Madonna Delle Vittorie, en lokal vinbonde uden for Riva. Sammen med de andre besøgende får jeg smagt på årets vinhøst, både den røde og hvide, samt den berømte Spumante, der stammer fra området.
Verdens bedste olivenolie
Især i den sydlige ende af Gardasøen ligger olivenplantagerne tæt, og her udvindes, hvad italienerne selv kalder, den bedste olivenolie i verden. Køb en flaske med hjem, og nyd den med ristet flute og lidt salt – i al sin enkelhed smager det simpelthen skønt!
Læs også: Rejs til skønne Sicilien
Gå, cykl og surf Gardasøen rundt
Gardasøen, og området omkring, er et godt sted at få pulsen op! Søen er skøn at svømme i, og den varme vind, som kommer fra syd ved middagstid, gør den også til et populært sted at lære at windsurfe, og windsurfing-skoler er der mange af. Du kan også leje cykel eller vandre i det smukke, bjergrige landskab. Cykelrytteren Michael Rasmussens kone har sågar en cykelforretning i byen Cola!
Sejltur til Sirmione
Den antikke kurby Sirminone ligger for enden af en lang, smal tange i Gardasøens sydlige ende og er kun en sejltur væk. Allerede ved byporten ser man byens velbevarede borg fra antikken, og længere inde findes ruinerne af den romerske digter, Catullos’, villa. Jeg nyder også at aflægge besøg ved halvøens berømte, helbredende kurbade, hvor man kan bade i de varme undersøiske kilder.
Nilles rejser tager til Gardasøen
Vi har sammensat to rejser til Gardasøen, som begge er spækket med kulturelle og sanselige indtryk. Oplev det ægte Italien, når Nilles Rejser tager til Gardasøen. Vælg mellem den sceniske rute i bus gennem alperne til Riva del Garda, eller flyv direkte og bo ved Salóbugten.
Gardasøen-Salóbugten - 8 dage med fly
Flyv til Gardasøen med Nilles fra Aalborg
Hvornår? August, september og oktober
Hvad er inkluderet?
- Fly Aalborg-Bologna t/r
- Transport til og fra lufthavnen
- 7 overnatninger ved Saló på hotel med privat strand og pool
- 7 x morgenmad
- 7 x aftensmad med drikkevarer ad libitum
- Fri bar fra 10.00-18.00
Udflugter til:
- Venedig
- Verona
- Marked i Saló
- Sejltur til Sirmione-halvøen
- Byrundtur i middelalderbyen Malcesine
- Sejltur til Porchese
Priser pr. person fra: 7.095 kr.
Vil du læse mere om rejser til Gardasøen eller andre destinationer i Italien og se aktuelle tilbud?

Du kan også kontakte Nilles Rejser på tlf. 70 21 60 22.