Rejs på ferie til Tenerife

Skønne Tenerife
For et par år tilbage tog jeg til Tenerife for Nilles for første gang, og på en tur til øens nordside faldt jeg for de unikke kontraster i naturen, hvis lige jeg i mine år som guide ikke har oplevet noget andet sted. Øens forskellige klimazoner gør, at landskabet på turen fra sydsiden til nordsiden veksler dramatisk mellem sandstrande, duftende bananplantager, frodige laurbærskove, knastørre ørkener og sneklædte bjergtinder.
Tre begivenhedder på Tenerife
1. Karneval
Vil man til udendørs fest, er februar et godt valg. Fra den 31. januar til den 14. februar, med den første parade den 9. februar, er der kæmpe karneval på Tenerife med musik og festlige optog i Santa Cruz og flere andre byer.
2. Sardinens begravelse
Blandt de mere obskure events under karnevallet er ”Entierro de la Sardina”, ”Sardinens Begravelse”, som foregår askeonsdag, den 10. februar. Her bæres en gigantisk sardin af papmaché gennem gaderne, og et optog af hulkende mænd, klædt som sørgende enker, følger efter for at mindes øens druknede sømænd.
3. Kastanjenatten
”Fiesta del cacharro y la castaña”, også kendt som ”Kastanjenatten”, er det lokale navn for fejringen af helgenernes dag i Puerto de la Cruz. Den 29. november mødes man om aftenen på byens torv, Plaza del Charco, for at gå gennem byen, imens man trækker gryder og andre larmende objekter bag sig i store net. Målet er at skabe så meget larm som muligt, samt at mæske sig i lækre, ristede kastanjer og andre kanariske specialiteter, der kan smages på torvet denne aften.
Spis vild kanin og rynkede kartofler
Kaninerne på Tenerife er både en plage for lokale haveejere og en kanarisk specialitet, som du bør smage. Bestiller du Conejo en Salmorejo, serveres den med en krydret, spansk sauce og Tenerifes særlige, rynkede kartofler til, ”Papas Arrugadas”.
Varm ø-vinter på Tenerife
Med en gennemsnitstemperatur om vinteren på 17-18 grader kan Tenerife tø selv den mest forfrosne, danske feriegæst op. Øen, der ligger ud for Afrikas vestkyst, har et tørt og solrigt klima med lange, lyse dage.
Sand fra Sahara
Vulkanudbrud og lavastrømme for længe siden har farvet Tenerifes strande karakteristisk mørke, men på øens sydside var man bange for, at det naturligt sorte sand ville afskrække badegæsterne – derfor fik man importeret sand fra Sahara, som har farvet strandene på sydsiden hvide!
Sådan kommer du til Tenerife
Rejs til Tenerife med NILLES og dansktalende rejseleder! Vi har skabt en rejse på otte dage med alt det bedste, den skønne, spanske ø har at byde på.
Tenerife med Nilles – rejsen på 8 dage inkluderer:
● Fly fra Aalborg eller København til Tenerife t/r
● Mad på flyet t/r (kun Aalborg)
● 7 nætter på Hotel Turquesa Playa i Puerto de la Cruz. Værelse med terrasse eller balkon
● 7 x morgenbuffet
● 7 x aftensmad inkl. vand og vin
● Guidet byvandring i Puerto de la Cruz
● Udflugt til vulkanen Teide
● Udflugt til Santa Acentejo-naturomårdet, La Laguna og Santa Cruz
● Dansktalende rejseleder
● Hvornår: November 2015 til marts 2016
● København: Pris fra 5.495 kr. pr. person
● Aalborg: Pris fra 6.495 kr. pr. person

Du kan også kontakte Nilles rejser på tlf: 70 21 60 22