Spænd hjelmen: Hulehop i Wales
I en grotte i Wales
"Spring!" Råbes der bag mig. Og det kan de sagtens, dem der står trygt og godt på det lille klippefremspring inde ved grottens åbning. Jeg står til gengæld på noget, der minder om en udspringsvippe i en svømmehal. Forskellen er bare, at jeg ikke lander i et bassin fyldt med vand, men i noget, der til forveksling ligner et kæmpe fiskenet spændt ud over en bundløs afgrund.
Nettet lyser op i grottens dunkle halvmørke som et enormt edderkoppespind. Der er måske 50 meter ned til bunden, men det virker som meget mere, når man bliver bedt om at springe ud i det. Jeg skal lige til at bakke ind på fast grund, da jeg kommer i tanke om, at der er et indviklet system af 1,7 kilometer minetunnel fordelt på 16 ’etager’ mellem mig og bjergets udgang. Og med min stedsans kunne jeg hurtigt havne en halv kilometer under jordens overflade eller oppe under tinden. Så hellere tage springet.
Læs også: I La Manga Club er selv palmerne slanke
Det højeste bjerg i Wales og England
Jeg befinder mig i den største af Mount Snowdons 250 grotter, udgravet ved håndkraft gennem flere århundreder med intensiv minedrift. Med sine 1085 meter er bjerget det højeste i Wales og England, og berømte bjergbestigere som Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay har klatret her som træning til Mount Everest.
Mine ambitioner er dog af den mere jordnære slags – hvis jeg bare kan tage det første spring ud i nettet, så vil jeg være godt tilfreds. Det kan jeg, og det gør jeg. Jeg lander tung og blødt, nettet har bestået sin første prøve.
Det er svært at finde fodfæste, men efter et par forsigtige øve-hop, springer jeg afsted som en fjeder, tværs over den mørke afgrund. Og jeg kan høre på grinene bag mig, at jeg ikke længere er den eneste. Smarte ser vi nok ikke ud, sådan som vi hopper forpustede rundt iført orange sikkerhedshjelme, men det er sjovt, helt utroligt sjovt faktisk, og vores latter bliver til rungende ekkoer inde i bjerget.
Læs også: Find inspiration til at forlænge sommeren i efterårsferien
Alice i eventyrlige Wales
Byen er også kendt for at have inspireret Lewis Caroll til historien om Alice i Eventyrland. Efter sigende så forfatteren selv den hvide kanin mellem klitterne ved havet på en af sine spadsereture.
Eventyret kunne dog sagtens være blevet indledt med en ged i stedet for en kanin, for vilde geder er her også masser af. De klatrer rundt i bakkerne bag byen, og hvert år indfanges en, som bliver udpeget til at være maskot for den walisiske hær, og får samtidigt rang af sergent. Naturligvis – det er jo Wales
