Kultur

Remi skal have en god mor

1. august 2012 af Joan Andersen
Natacha Nikita var for tyk til at være aktiv med sin dreng. Kommunens psykolog beskrev hende som tyk og dum, så nu vil den unge mor vise, hvad hun kan. De første 20 kilo er allerede røget.
Fotos: Steen Wrem og Morten Mejnecke
Fotos: Steen Wrem og Morten Mejnecke

"Hun er en stor og kraftig pige på 21 år. Hun er uintelligent og uden empati for andre mennesker."

Nogenlunde sådan beskrev kommunens psykolog i december Natacha Nikita fra De unge mødre, da hendes søn Remi på snart to år blev tvangsfjernet. Natascha Nikita Skytte blev selvsagt gal:

- Jeg vidste jo godt, at jeg skulle tabe mig. Jeg vil gerne have, at Remi har en mor også om fem år. Og jeg vil gerne bevise, at jeg kan noget.

Livet er blevet bedre
For tre måneder siden flyttede hun til en lille, idyllisk landsby på Fyn. Med flytningen kom hun tættere på Remi, som bor hos en plejefamilie i Kolding.

- Livet er blevet bedre, efter jeg er flyttet. Jeg bruger min tid ude med vennerne, på mit arbejde som vagt til forskellige koncerter på Fyn og på træning, siger hun.

Det var netop gennem arbejdet, hun mødte den kammerat, der sparkede hende i gang med projekt vægttab.

- Han er selv i god form, og han ville gerne hjælpe mig med at tabe mig. Han gav mig en masse øvelser, som jeg kan lave herhjemme og et løbeprogram, fortæller Natacha Nikita.

Læs også om Camilla Framnes lange rejse, der ligeledes har betydet et stort vægttab

Natascha Nikita fra De unge mødre


Natacha Nikita med Remi

Gider ikke aftensmad
Træningen har betydet, at kiloene er raslet af hende. 20 kilo er det blevet til indtil videre.

- Jeg har ikke ændret så meget på mine kostvaner. Men jeg spiser mindre og drikker ikke sodavand mere

Siden Remi blev tvangsfjernet, har hun heller ikke haft det store behov for at lave aftensmad, for pludselig er det jo kun til hende selv.

Læs her, hvordan Remi blev tvangsfjernet fra Natacha Nikita

Vil ikke hive Remi væk
Kommunen har Natacha Nikita stadig ikke den store tiltro til.

- De har kommenteret mit vægttab. De synes, det er flot, men det har ikke gjort nogen forskel på situationen med Remi, fortæller hun.

Lige nu venter hun på svar fra Børne- og Ungeudvalget. Hun vil have dem til at tage Remis sag op igen.

- Jeg vil køre sagen hele vejen gennem systemet og i retten. Men hvis jeg taber i retten, får Remi lov til at blive hos plejefamilien, til han selv siger, at han vil hjem. Jeg synes, det er synd for ham, at vi bliver ved med at slås om ham. Jeg vil ikke være ligesom kommunen og bare hive ham væk fra det, han er glad for, og han er jo blevet glad for plejefamilien, konstaterer hun.

Hannah Melissa får sin datter hjem - læs historien

En anden ung mor, der har været igennem en hektisk tid er Malou Stella. Se hendes op- og nedture nedenfor:

Sponsoreret indhold