Kultur

Simone forelsket i sin bedste ven

22. januar 2014 af Karin Heurlin, foto Foto Kanal 4/Krestine Havemann
Simone Rasmussen fra kanal4 programmet Mig og min mor har fundet kærligheden. I lang tid var Henrik hendes bedste ven. Men kort før jul indså hun, at hun også havde helt andre følelser for ham

21årige Henrik Hansen var sidste år Simones bedste ven. De kunne fortælle hinanden alt. Rejse sammen. Og feste sammen. Men der var ingen romantik. Ikke før 21årige Simone efter en festlig bytur i november kom til at slippe ordenen: Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig

Faktisk havde byturen været så våd, at den fynske tv-pige ikke kunne huske sin kærlighedserklæring næste dag. Men det kunne Henrik.

- Han sendte mig en sms, hvor han skrev, at han også elskede mig, siger en meget glad Simone, som blev officielt kærester med Henrik på den særlige dato 11-12-13. I dag er hun slet ikke i tvivl om, at hun har fundet den mand, som hun engang skal have børn med.

LÆS OGSÅ: Charlotte fra Singleliv forelsket

Henrik passer på mig

- Henrik passer så godt på mig, og der går ikke en dag, uden jeg får et kompliment af ham. Det er rigtig godt for min selvtillid, og så er han simpelthen så sød og flot. Han er virkelig fantastisk.

Han var for ung

Det var ikke lige sådan hun så på Henrik, første gang hun mødte ham gennem en veninde, som var kærester med hans ven.

- Dengang syntes jeg ikke, han var sådan en, jeg kunne blive kærester med. Blandt andet fordi han kun var 21 år, og jeg troede, at jeg skulle have en, der var lidt ældre.

Men Henrik var lige sådan en, Simone kunne blive kærester med. Det tog bare noget tid at indse.

LÆS OGSÅ: Rasmus fra Singleliv kæmper sit livs kamp

Hjælper svigermor i seng

Også Simones mor Bettina i Bogense er begejstret over den nye svigersøn. Han er nemlig ikke bare god for datteren. Han støtter i bogstaveligste forstand også svigermor.

- Det klikker godt sammen, og da vi alle sammen var i byen på min fødselsdag, blev min mor lidt fuld. Så bar Henrik hende i seng, griner Simone, som går på VUC og planlægger at flytte til Odense til sommer med Henrik, hvor hun vil læse på pædagogseminariet.

Sponsoreret indhold