Sørgeligt at hade De unge mødre

Reportageserien De unge mødre på Kanal 4 vil have en eksistensberettigelse, så længe der er unge mødre i Danmark. Det mener idemanden bag programmet Kaare Sand.
LÆS OGSÅ: Søs fra De unge mødre er igen kæreste med sin datters far
- Der er mange, der kan genkende sig selv, og det som pigerne går og kæmper med. Nogle snakker om vægttab, børneopdragelse og tatoveringer. Der er mange af de her nære ting, som man ikke skal undervurdere, og som pigerne i alderen 18-25 år snakker rigtig meget om. De har ikke har andre platforme at fortælle det til end i De unge mødre, siger Kaare Sand, journalist, tv-vært og direktør for SAND TV.
Ikke iscenesat virkelighed
I et interview til Albertslund Posten fortæller han om den klassiske rene reportage, som hans hjerte banker for og som ikke er en arrangeret og iscenesat virkelighed.
- Det er sørgeligt, at nogle kalder det underlødigt tv og hader De unge mødre. Man kan godt vælge at lukke øjnene og sige, at det ikke eksisterer. Men programmerne viser rent faktisk en virkelighed, som hedder de unge mødres verden, fastslår Kaare Sand.
LÆS OGSÅ: Vi udstiller ikke pigerne i De unge mødre
Han er klar over, at programmet deler befolkningen i to lejre. Selv hælder han til den lejr, der opfatter det som ren public service, fordi det er relevant. Modsat reality-genren der, ifølge ham, ofte dyrker det ekstreme.
- Hvis folk er oppe at skændes, skal de helst kyle noget i hovedet på hinanden og være truende. Personligt synes jeg, det er en dårlig vej at gå. Det sender nogle forkerte signaler til befolkningen om, at vold er i orden. Jeg synes, det er vigtigt at holde sig til nogle etiske værdier, hvor man viser folk på en acceptabel måde, siger Kaare Sand i interviewet til Albertslund Posten.
Læs masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17, som ruller over skærmen fra august 2013 på Kanal 4!