Kultur

Stephanie fra Årgang 0: Far tog en kold tyrker

4. marts 2014 af Redaktion
For et år siden droppede Stephanies far den antidepressive medicin efter flere år. Det tog en måned med voldsomme abstinenser, men da han kom ud på den anden side, følte han noget fantastisk. I dag nyder Stephanie, at hendes far er meget mere frisk.

I godt tre år har Stephanie fra Årgang 0 og hendes lillesøster Isabella boet fast hos deres far Christian, mens deres mor gør sit sygeplejerskestudie færdig. Det har givet dem en helt særlig sort humor og et stærkt bånd.
Som 13-årige Stephanie selv udtrykker det: - Min far er en af mine bedste venner.

Christian fik hjelmen af

Især det sidste år har været særlig godt. Det er nemlig her, at Christian har fået hjelmen af, som han selv udtrykker det.
I årene inden tog han antidepressiv medicin. I starten var det en stor hjælp mod den nedtrykthed, som havde overtaget hans krop. Men som årene gik, blev doserne bare skruet op, og i dag ville Christian ønske, at han havde sat spørgsmålstegn ved lægens recepter.
På et tidspunkt begyndte hans krop nemlig at reagere så voldsomt, at det til sidst stod ham klart, at medicinen skadede mere, end det gavnede.

LÆS OGSÅ: Kan ikke tale med far om drenge

Medicinen gjorde ham søvnløs

- Jeg kunne ikke sove om natten og var træt hele tiden om dagen. Jeg blev faktisk også mere depressiv, end hvis jeg ikke havde taget dem, siger Christian, som for præcis et år siden tog en livsændrende beslutning.
Han ville stoppe med pillerne. Ikke langsom nedtrapning over et halvt år, som det ellers bliver anbefalet, men fra den ene dag til den anden. Selv den sidste reservepille i natbordsskuffen skyllede han ud i toilettet, mens hans abstinenser var værst.

LÆS OGSÅ: Jeg har ikke mere drama at dele ud af

Voldsomme abstinenser

Det var benhårdt. Abstinenser væltede ind over ham med opkast, smerter, svimmelhed og synsbesvær. Følelserne rasede også for fuldt blus, nu hvor medicinen ikke længere lå over dem som en dyne.
- Jeg kunne tude over en Pampers reklame, indrømmer Christian om den måned, hvor han kæmpede mod bivirkningerne efter sin kolde tyrker. Men da han havde stået det igennem, oplevede han noget helt fantastisk.

Har det bedre end nogen sinde

- Det var som om, jeg blev mig selv. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har lige nu.
Stephanie har selvfølgelig også mærket sin fars forandring.
- Nu er far vågen om morgenen, og når vi kommer fra skole. Før var han træt hele tiden, siger hun.

Ryger ikke ned i et sort hul igen

Christian frygter ikke, at han igen bliver tvunget til at vende tilbage til medicinen og de søvnløse nætter. Han er nemlig godt klar over, hvad der skal til for at undgå at ryge ned i det sorte hul.
- Jeg har lært at åbne op. Det tog mig så også 31 år, smiler Christian, som ikke længere behøver være den hårde fyr uden svagheder.

LÆS OGSÅ: Snydt til kærlighed

En lyttende omgangskreds

Heldigvis har Christian en stor og lyttende omgangskreds. Flere gange om ugen dropper folk forbi til hygge eller mad ude hos Christian og børnene i deres nye hus på landet, hvor de er flyttet ind for at få Slagelses hårde kerne lidt på afstand.

Far er god at snakke med

Christian er også en god lytter selv. Også når det gælder Stephanies teenageproblemer.
- Hvis der er noget, jeg er ked af eller går og tænker over, siger jeg det til min far. Han er jo ikke så gammel, så han er god til at forstå min situation, siger Stephanie, som har været kendt i hele Danmark, siden hun kom til verden og øjeblikkeligt blev en af hovedpersonerne i TV2's seersucces Årgang 0.

Sponsoreret indhold