Stor forandring siden De unge mødre: Nu er hun mor til tre og 10 kilo lettere

Det er snart seks år siden, Christina Skudstrup Startoft blev mor til tvillinger Tobias og Isabella, mens kameraerne fra De unge mødre fulgte med på fødegangen. De var også med, da hun kort efter blev alene, og skulle klare livet som enlig mor til et sæt tvillinger, som begge kæmpede med fysiske skavanker.
Stor forandring siden De unge mødre
Siden er der sket rigtig meget. Christina har fundet kærligheden igen, tvillingerne stortrives og er meget klar til at starte i skole til august, og for ni uger siden blev hun mor til endnu en datter.
- Det er virkelig dejligt at være mor til tre. Tvillingerne er jo så store, at det er lidt som at have fire ekstra hænder. De vil rigtig gerne hjælpe, og Isabella er ved at lære at skifte ble, siger Christina, som fysisk også har været igennem lidt af en forandring. Hun er nemlig blevet mere end ti kilo lettere, siden hun medvirkede i De unge mødre.

Usundt vægttab
Efter den sidste fødsel styrtede hendes vægt nemlig ned. Faktisk gik det så hurtigt, at det ikke var helt sundt. Og det var bestemt heller ikke en del af en større slankeplan.
- Efter jeg havde født var det som om, jeg mistede appetitten fuldstændig. Jeg ved helt ærligt ikke, hvad der skete. Men min krop følte slet ikke sult. Det var super hårdt på et tidspunkt. Jeg havde jo tre børn at tage mig, men jeg havde ingen energi, siger Christina, som tre uger efter fødslen var tæt på at blive indlagt, fordi hun både var dehydreret, fejlernæret og havde et højt infektionstal.
Fodret op hos svigermor
Heldigvis kom der styr på tingene uden indlæggelse. Ikke bare fordi Christina fik nogle effektive piller mod infektionen. Hun tog også på weekend hos svigermor, hvor hun blev forkælet med en masse lækker mad og omsorg.
- Jeg blev nærmest tvangsfodret, griner Christina, som nu er begyndt at spise normalt igen. Og det kan mærkes på energien.
- Da jeg igen fik mad i systemet, kunne jeg klare det hele, siger Christina og understreger, at hendes kæreste, Kim, også har været en fantastisk støtte.
De to har nu dannet par i tre år. Men de har faktisk kendt hinanden i 24 år.
Christina var fire år, da hendes far fik en ny kæreste. Det var Kims mor.
Selvom Christina ikke boede hos sin far, så kom hun der hver anden weekend, hvor hun elskede at lege med den et år ældre Kim. Deres forældres forhold varede, indtil Christina og Kim blev teenagere. Men de to tidligere pap-søskende bevarede kontakten.
- Jeg har brugt Kim meget til at tale om min opvækst, siger 27årige Christina, som på trods af den familiære fortid, altid har haft et godt øje til Kim. Og nu har hun altså fået en datter med ham.
Så er der udsalg! Lige nu kan du spare op til 50 % på lækkert børnetøj. Se mere HER >>

Sådan så vi Christina på skærmen, da hun medvirkede i De unge mødre
Artiklen indeholder affiliatelinks.