Ugens bog: "Kartoffeløje"

Et sted i Andrea Fjordside Pontoppidans fortællende digtsamling står der: ”Én sagde, at min mor havde spist for mange kartofler, mens hun var gravid med mig. Sådan blev jeg bange for kartoflen. Vores forhold er stadig skrøbeligt.” Så fint kan et forhold opridses – både det, man kan have til mad og det til mødre.

”Kartoffeløje” er en (kort) samling prosadigte og tanker om både havebrug, planter, slægt og arv, og samtidig er det en historie om en farmors alzheimers-sygdom, der sætter sig som en svamp på den virksomme kvindes hjerne. Selve den del kunne sagtens være blevet udfoldet mere i ”Kartoffeløje”, og det samme kunne sygdomssporet med fortællerens egen alopecia-diagnose.

Mest plads får den rige natur og alle farmorens opgaver i haven, og som naturdigter er Andrea Fjordside Pontoppidan i en liga for sig. Kærligheden til naturens og selvforsyningens cyklus lyser tydeligt ud af siderne, og samtidig findes der en faktuel tyngde bag de poetiske observationer.

”Kartoffeløje” er en yderst original bog, der også opridser kartoflens historie med fin og kyndig hånd, og den vil helt sikkert tale til mange læsere – også dem, der ikke normalt læser digte.

Andrea Fjordside Pontoppidan: Kartoffeløje. Ovbidat, 160 kr.