Vi har reddet vores forhold

Der skulle et brud til. Et døgn, hvor Katherina Pedersen stod fortvivlet med sit ni uger gamle foster i maven, sin femårige søn i hånden og et helt liv, hun ikke anede, hvor hun skulle rykke hen.

Først da tog hun mod til sig og talte højt om sin mistanke om, at Peter led af en depression. Og først da begyndte hendes og Peters liv at lysne stille og roligt. Inden bruddet havde Peter Kragh ændret karakter.

Han var begyndt at lukke sig inde i sig selv. Vrisse. Og fare op over de mindste ting. Selv havde han ingen fornemmelse for, hvad der faktisk havde ramt ham. Men det havde Katherina, som bekymret fulgte ham fra sidelinjen.

- Der var nogle træk, som jeg pludselig kunne genkende, siger 25-årige Katherina, som tilbage i 2008 blev ramt af en depression, kort efter at hun havde født sit andet barn. Det var symptomerne fra dengang, hun nu så, Peter kæmpede med.

- Hvis jeg ikke havde haft de erfaringer, havde jeg bare tænkt, at Peter var mærkelig. Men nu vidste jeg, hvad der var galt. Det tog mig bare lidt tid at få det sagt til ham, siger Katherina. Hun fik først taget sig sammen, da Peter efter et skænderi offentliggjorde på Facebook, at han nu var single.

- Jeg gik på nettet og fandt en test til Peter. Peter vil jo gerne have tingene sort på hvidt, fortæller Katherina og sender et smil til Peter, så han ikke kan lade være med at smile igen, selv om emnet er gravalvorligt.

Testen viste tydeligt, at Peter led af en depression, og da han indså det, begyndte han hos en psykolog, som hjalp ham til at se på sit liv på en ny måde. Katherina støttede ham, hun vidste, hvad han gik igennem.

- Jeg kunne jo ikke gå fra ham, når han var syg. Så er man da en fesen kæreste, siger hun. I dag er hun taknemmelig for, at de faktisk har reddet deres forhold, som ellers var på vej mod afgrunden.

Katherinas erfaringer er dyrekøbte. Hendes egen depression kostede hende nemlig kontakten til sit barn. Hendes søn yngste søn, Mikas, var ikke engang en måned, da hun blev ramt af en fødselsdepression og derfor overlod ham til faderen.

Savner sin søn
Det er snart fire år siden, og siden har hun stort set ikke set sin dreng. Hun ved ikke, hvordan han ser ud. Hvor han går i børnehave, eller hvad han kan lide at lege med eller spise. Det har været en kæmpe sorg for den unge mor.

En sorg, som hun gennem tiden prøvede at bearbejde med psykologhjælp, gruppeterapi og alt muligt andet uden held. Smerten, savnet og vreden ville ikke gå væk. Derfor rejste hun denne sommer fra hjemmet i Farum, nord for København, og til Fyn for at tale med faderen til Mikas.

- Jeg sagde til ham, at jeg gerne ville være en del af Mikas liv. At jeg havde overskud og plads til det, men at jeg simpelthen ikke kunne klare turen gennem Statsforvaltningen. Jeg er rigtig ked af det, jeg gjorde dengang. Jeg gav slip på mit barn, og det er det værste, en mor kan gøre. Men jeg kan jo ikke ændre det. Det eneste, jeg kan tilbyde, er at være en del af hans liv nu. Det gjorde jeg så. Men for Mikas' far var det ikke godt nok, siger Katherina uden vrede i stemmen.

For hun er ikke vred mere. Samtalen den dag på Fyn lettede hende voldsomt, selv om resultatet ikke var, som hun håbede på.

- Jeg må acceptere det. Vi fik snakket tingene igennem, og jeg fik afsluttet mit had til ham. Jeg bliver nødt til at komme videre. Jeg ved, at Mikas er en dygtig dreng, og jeg ved, at hans far er en god far. Hvis Mikas en dag vil møde mig, står min dør altid åben, siger Katherina.

Læs hele historien i Ude og Hjemme i denne uge.

Læs også: De unge mødre: Træner med topmave