Kultur

Vilde med små hunde

27. maj 2009 af Anders Olsen. Foto: Jacob Ljørring
Paris Hilton er står ikke alene med kærlighed til små hunde. Stjernerne fra De Unge Mødre elsker også chihuahua’en.

Den amerikanske kendisdronning Paris Hilton har gjort sit til, at de små chihuahua-hunde er blevet meget populære. Hun bærer tit på en af sine små vovser, når hun shopper løs i mondæne butikker verden over.

Flere af de medvirkende i dokumentar-serien "De unge mødre" er også vilde med chihuahua'er.

En af dem er 19-årige Melissa Nethe Ploug.

I slutningen af marts blev hun mor til sønnen Joshua, og han vokser op i et hjem med to chihuahua'er: Chanel og Valentino.
- De er to fantastiske hunde, meget kloge og lærenemme med stor personlighed. Hvis jeg for eksempel siger til Chanel: Kys! Så kommer hun løbende og giver mig et ordentligt kys, siger Melissa, der netop er flyttet fra Glostrup til Ishøj ved København, hvor hun bor alene med Joshua.

Læs også: Melissa er gravid og forladt

En anden af de unge mødre, 18-årige Malou Stella Rasmussen fra Løsning ved Vejle, er også faldet for miniature-hundene og har Ziza og Lucca (t.h.). Hendes søn Tino på to år leger med dem i haven.

Læs også: Malou: Det går ikke uden hjælp fra mor

Stammer fra Mexico

En chihuahua (udtales sji-va-u-va) bliver typisk mellem 15-23 centimeter og vejer mellem ét til tre kilo.
Den findes i to varianter, en glathåret og en langhåret. De almindelige farver er lysebrun, kastanjebrun, stålblå og sølvgrå.
Chihuahuaer er opkaldt efter den mexicanske stat af samme navn, hvor racen muligvis har sin oprindelse.

Kilde: "Hunde i farver", Politikens forlag.

Sponsoreret indhold