X Factor-Ginas store offer: Jeg måtte forlade min baby
Hendes 10-årige datter sad på tilskuerrækkerne og tørrede tårer væk. Blachman smilede fra sin dommerstol. Og hele salen rejste sig i et stående bifald, da hun forlod scenen for sidste gang. 43-årige Gina Michaells fra Brande var noget særligt i denne sæson af X Factor.
Hun optrådte fredag efter fredag med en stemme, et smil og en varme, som trængte helt ud i stuerne. Det har hun gjort det meste af sit liv. Selv i de år, hvor hun bag den smilende facade var ved at gå til af længsel efter sit barn.
Ginas fortid er nemlig barsk, og hun har bragt store ofre for at give sit barn et bedre liv.
Selv voksede Gina op med sin mor og tante i en filippinsk landsby mellem avocadotræer og mangoer. Efter skole hjalp hun til med at passe familiens geder, høns og grise. Og om natten måtte hun op og holde olielampen, når en drægtig gris skulle have unger, og bagefter overnattede hun gerne i svinestien for at forhindre, at de nyfødte unger blev ligget ihjel af deres mor.
Man skal ofre sig. Det har altid været helt naturligt for Gina. Lige så naturligt som at smide vand på husets jordgulv for at holde det fast og plant. Og lige så naturligt, at familien hverken havde køleskab eller elektrisk komfur.
Gina følte sig aldrig som en fattig pige. Men pengene var små. Også for små, når Ginas skole og andre faste udgifter skulle betales, så derfor rejste hendes mor til Israel for at arbejde som barnepige. Hun forlod med andre ord sit eget barn for at passe andres.
Mens moren var væk, drillede kammeraterne i skolen Gina. ”Du har ingen far. Du kommer ud af bambus,” grinede de, hvilket fik Gina til at gå hjem og spørge sin tante.
Adopteret som spæd
Efterhånden fik Gina lirket sandheden ud af hende. Gina var adopteret. Hun havde været 2 måneder, da hun blev lagt i armene på sin adoptivmor, som siden sammen med tanten havde passet og plejet hende.
– Vi elsker dig, som var du vores egen, selv om vi ikke deler det samme blod.
Oplysningerne om Ginas baggrund er stadig sparsomme. Hun ved kun, at hendes biologiske mor boede i et fattigt kvarter og vaskede tøj for andre familier. Og det var en af hendes vaske-kunder, som formidlede kontakten til adoptivmoderen.
– En gang imellem stopper jeg op og tænker: Hvor er du, mor? Jeg har også hørt, at jeg har en storesøster. Hvem er hun? Hvordan ser hun ud? Har hun mon set mig synge på YouTube?
I dag skal man ikke klikke mange gange på en computer for at se og høre Gina, som nu lever af sin musik. Men faktisk har hun altid brugt sin smukke stemme til at komme frem. I skolen vandt hun pokaler hver gang, der var en sangkonkurrence, og da hun blev ældre, modtog hun et stipendium for at deltage i universitets-koret, så hendes familie kun skulle betale halvdelen af hendes uddannelse. Det passede hendes mor og tante godt, for de havde store drømme om, at deres lille Gina skulle uddanne sig og blive lærer. Derfor var deres skuffelse stor, da tingene pludselig ikke gik som planlagt.
Gravid med gift mand
Ved siden af sit studie havde Gina et job som sangerinde på en natklub, og det var her, hun forelskede sig i en mand. Desværre var han allerede gift, og da Gina fandt ud af det, var hun gravid. Det ændrede alt.
Hendes mor og tante smed hende ud hjemmefra, hun forlod universitetet og flyttede ind i et lille værelse med en køjeseng af bambus. Her levede hun alene med sin lille søn, Jonathan, som kom til verden for 23 år siden. Og her prøvede hun at overleve ved at vaske tøj for folk. Præcis som hendes biologiske mor havde gjort.
Gina var 20 år på det tidspunkt og langt fra en dansk X Factor-scene, når hun sad med sit spædbarn i armene på sit lille værelse, hvor vasketøj hang til tørre på en snor over hovedet på hende.
Da sønnen Jonathan var 8 måneder, måtte Gina tage en svær beslutning. Pengene fra hendes vaskearbejde rakte ikke til bleer, mælk og børnetøj, og derfor takkede hun ja, da hun fik tilbudt et job som hotel-sangerinde i Singapore. Gina skulle optræde med et orkester. Og hun skulle forlade sin søn i to år.
Læs også: X Factor- stjernen Sigmund var dopet af medicin: jeg sov i tre år
Heldigvis stod hendes mor og tante klar med åbne arme til at passe Jonathan, da Gina skulle rejse. Deres vrede var fordampet. Men Gina glemmer aldrig den dag, hun skulle aflevere Jonathan. Selv om han kun var en baby, var det som om, han forstod, for han græd utrøsteligt. Det gjorde Gina også.
– Jeg kunne ikke bevæge mig, da jeg skulle forlade ham. Min tante sagde til mig: ”Nu skal du gå. Og du skal ikke vende dig om. Det vil gøre for ondt.
Gina gik, men smerten var lammende. ”Hvorfor græder du?” spurgte flere rejsende, da Gina sad i 10 timer i bussen mod lufthavnen. De fik intet svar. Gina var ikke i stand til at tale.
Endelig genforenet
Heldigvis fik hun stemmen igen, da hun kom frem, og hver aften optrådte hun med sin stemme og sit smukke smil, selv om savnet til Jonathan gjorde ondt indeni.
– Det var tortur, og det tog næsten et år, før jeg kom mig lidt. Der var jo så meget, jeg gik glip af. Jeg hørte ikke hans første ord og så ikke hans første skridt, siger Gina, mens hun undskyldende tørrer tårer væk og skynder sig at fremhæve lyspunkterne i den svære tid.
– Min mor og tante optog hans stemme på kassettebånd og sendte dem, så jeg kunne høre ham. De sendte også billeder en gang imellem og papir, hvor de havde aftegnet hans fod. På den måde kunne jeg gå ud og købe sko til ham, smiler hun.
Især lyser hun op, når hun fortæller om de allerbedste dage: Lønningsdagene.
– Det var den største glæde. Hver gang sendte jeg næsten det hele hjem.
Efter to år kunne Gina endelig vende hjem. Inden hun satte sig i flyet, trådte hun ind i en legetøjsbutik i lufthavnen og købte en kæmpe plastic-robot på næsten en meter. Den kostede 500 dollars.
– Det var alt for mange penge. Men jeg syntes, Jonathan havde fortjent den robot.
Da Gina endelig genså sin søn, var det så overvældende, at hun både grinede og græd.
Læs også: Johannes blev fundet i en kurv som spæd
– Det nev i hjertet at se, hvor stor han var blevet. Men det var også den største glæde, for han sagde ”Mama” lige med det samme. Han vidste, at jeg var hans mor, for min tante og min mor havde vist ham billeder af mig hver aften. Det første kram var virkelig stort, og vi græd begge to, siger Gina, inden hun med et smil tilføjer: – Så fik han øje på robotten. Og så var der noget, der var mere interessant end mig.
Afskeder og gensyn med sit eget barn vænner man sig nok aldrig til. Det gjorde Gina heller ikke, selv om hun i de følgende år med jævne mellemrum rejste fra Jonathan for at tjene penge i udlandet. ”Hvad er lønnen?” var hendes evige spørgsmål. Pengene var det eneste, som betød noget.
– Hver gang jeg rejste, satte jeg mig ned og forklarede ham, at jeg gjorde det, så vi kunne få en bedre fremtid. Jeg talte altid voksent til ham, som om han var min ven, og jeg tror, han forstod mig.
Da Jonathan var 8 år, tog Gina et velbetalt job på Grønland. Her sang hun hver aften på en bar i Nuuk, og i dagtimerne arbejdede hun som stuepige. Hver aften sad den samme mand iført arbejdstøj nede i salen. Gina havde aldrig talt med ham, men hun havde bemærket, at han var høj, flot, lys og altid kun drak en enkelt øl.
Hun havde også bemærket, at han hver gang lige vendte sig om og vinkede. Det var nok til, at Gina følte sig som en forelsket teenager, hver gang hun så ham. Også selv om hun altid havde rettet sig efter sin tantes advarende råd: ”Hold dig fra europæiske mænd. De forstår ikke vores kultur.”
Men den vinkende mand forstod Gina bedre, end hun anede. Manden var en dansk tømrer, som arbejdede i Grønland, og første gang han så Gina, havde han hvisket til en kammeret: ”Hende vil jeg giftes med.”
Derfor havde han undersøgt Ginas baggrund nærmere. Han vidste blandt andet, hvor hun var fra. Og at hun havde en søn derhjemme. Manden hed Michael, og efter næsten to års vinken fandt han modet til at sende hende en kæmpe æske chokolade.
”Kunne du lide chokoladen?” spurgte han en aften, og så var deres første samtale i gang. Kort efter giftede de sig og tog til Filippinerne for at blive en rigtig familie med Jonathan.
At gense Jonathan var altid bevægende for Gina. Men at præsentere ham for sin nye mand var noget af det største, hun har prøvet.
Jeg er din far
– De havde bare sådan en god forbindelse til hinanden lige med det samme. I starten kaldte min søn ham onkel, men der gik ikke længe, før Michael sagde: – Du må gerne kalde mig far. For jeg er din far.
Faktisk blev Michael så glad for Jonathan, at Gina måtte minde ham om ikke at forkæle sønnen. Jonathan er dog kommet godt gennem de mange store skift. Familien har både boet i Norge og nu i Brande, og han er i dag en ung mand, som taler fire sprog flydende, og som har et kæmpe omsorgsgen. Det har ført ham gennem social- og sundhedsuddannelsen.
Den dag han bestod og fik sit diplom, kiggede han på sin mor med et særligt blik:
– Vi gjorde det, mor!
I dag er der kommet tre børn mere til familien. Amy på 10, Jamie på 8 og Joey på 6. De sidder i dag trygt i familiens hjørnesofa i Brande og er vokset op under helt andre forhold end deres storebror. Ingen af dem har manglet noget. Især ikke deres mor.
Læs også: Soulchok mistede sin kone: Sorgen har ændret mig
Gina er nemlig mor med stort M. Sådan en, der har ofret sig selv for at give sin søn det bedste. Og sådan en, der i dag sender 14 sms’er hjem til sin mand, når hun er ude og spille, og han er alene hjemme med børnene. ”Husk, at de skal børste tænder.” ”Husk, der er brød i skabet.”
Det kan godt være, at Gina er en ægte diva, når hun står på en scene. Men uanset, hvor meget spotlys, der rammer hende, kan hun ikke lade være med at tænke på andre, før hun tænker på sig selv. Det var også derfor, at hun og Michael i mange år forsøgte at hjælpe hendes mor og tante så godt, de kunne. I dag er de desværre begge døde, og ingen af dem nåede at se Gina stråle i X Factor. Men Gina glemmer aldrig de to kvinder, som gav hende så meget, selv om de havde så lidt.
– Jeg er så taknemmelig for mit liv i dag, men jeg glemmer aldrig min fortid. Det er den, der har gjort mig stærk.
Hvis du vil se og lytte mere til Gina, er der rig mulighed for det denne sommer, når hun tager på tour rundt med den danske Melodi Grand Prix-vinder Rasmussen. Se mere på ginamichaellsmusic.com.
