Kvinder skal droppe fællesgaverne

Espressomaskine, gavekort til underholdning, oplevelser, køkkenmaskiner og en bog. Det er nogle af de ting, som kvinder i disse dage skriver på deres ønskeseddel.
Mænds ønskeliste ser noget anderledes ud med Playstation 3 og Nintendo Wii, som de største ønsker.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1546 forbrugere, foretaget af prissammenlignings-siden Pricerunner.dk
Den sociale lim
Ifølge sociolog og ekspert i kvinders forbrugsmønstre, Emilia Van Hauen, er det overraskende, at kvinder ønsker sig fælles ting, og mænd sætter ting til sig selv på ønskesedlen.
Det ønsker vi os:
Kvinders ønskeliste:
1 Gavekort til underholdning
2 KitchenAid-køkkenmaskiner og blender
3 Oplevelser
4 Espressomaskine og OBH Martello
5 Bøger - de nyeste bestsellere
Mænds ønskeliste:
1 Playstation 3 og Nintendo Wii spillekonsoller
2 Blu-ray afspillere
3 Film - de nyeste på hitlisten
4 Tøj og sko
5 Motionsudstyr - løbe-GPS og pulsur.
Kilde: Pricerunnerkst]
- Kvinder ønsker sig ting til fællesskabet, fordi de er opdraget til at være den sociale lim og se dem selv i forhold til andre, siger Emilia Van Hauen.
Kvinder får overskud af at tænke på sig selv
Kvinder tænker også på fællesskabet, når de hver jul laver en aftale med deres partner om, at hvis hun ønsker
sig den og den fællesting, så skal han ønske sig nogle andre fællesting.
Men det er i virkeligheden ikke den rigtige måde at løse det på, mener Emilia Van Hauen. For det er kvinderne, der lægger bånd på sig selv, når de ønsker sig fællesting.
- Man begrænser sin egen identitet, hvis man altid tænker på fællesskabet før sig selv. Det kan ende med, at man eksploderer frem for at få mere overskud og generøsitet, når man dyrker sig selv lidt, siger Emilia Van Hauen, der derfor opfordrer kvinder til at sige 'glem familien', når de skal skrive deres ønskeseddel i år.
Få masser af tips til julemad, bag og gaver