LÆS EN GOD BOG - anbefalet af Ude og Hjemme

Den første bog, som Ude og Hjemme abefaler, er en psykologisk spændingsroman om den unge pædagog, Jan Hauger, der er en enspænder og har haft en traumatisk barndom. Da han søger et vikariat i den børnehave, som er tilknyttet det psykiatriske hospital Sankt Patricia, er det ikke tilfældigt.

Sankt Patricia er en sikret anstalt for sindssyge forbrydere, og en af Jans opgaver er at ledsage børnene til og fra samvær med deres forældre via en underjordisk gang. Det gør Jan gerne, for han har skjulte motiver. Det er han dog ikke den eneste, der har, og snart er Jan kastet ud i et spil på liv og død.
Du får svært ved at slippe ”Sankt Psyko”, efterhånden som spændingen øges, og Jans fortid langsomt udrulles i denne spændingsroman om kærlighed og ondskab.

”Sankt Psyko” er den første i rækken af Favorit Bøger, som er udvalgt af Ude og Hjemme. Nu kan du købe dem i din fakta, SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte DagliBrugsen. De koster 49 kroner og står sammen med ugebladene ved kassen. Der kommer nye Favorit Bøger hver anden måned – næste gang den 2. marts.