Min kæreste har to børn fra et tidligere forhold, som jeg holder meget af. De bor hos os hver anden uge, og det fungerer fint. Vi har klare regler for spisetider, lektielæsning, tandbørstning og så videre.
Desværre er det tydeligt, at der gælder helt andre regler – eller mangel på samme – når børnene er hos deres mor.
Når de kommer retur til os, er de tit småbeskidte med fedtet hår, og jeg ved, at de hos deres mor må sidde med deres skærme, så længe de vil. Der er heller ingen faste sengetider.
Ved den seneste samtale med skolen fik vi at vide, at børnene tit kommer for sent i skole i de uger, de er hos deres mor. Ungerne giver også nogle gange udtryk for, at de ikke har lyst til at skulle tilbage til mor, når ugen er omme.
Jeg synes, det er synd både for børnene og deres mor. Det virker, som om hun har det svært. Men det er nok ikke mig, der skal tale med hende. Skal jeg foreslå min kæreste at tage en snak med hende?
Jeg overvejer at tilbyde, at børnene kan være mere hos os, men det vil måske optrappe konflikten at foreslå det? Hvordan synes du, vi skal gribe det an?

Question

Min kæreste har to børn fra et tidligere forhold, som jeg holder meget af. De bor hos os hver anden uge, og det fungerer fint. Vi har klare regler for spisetider, lektielæsning, tandbørstning og så videre.

Desværre er det tydeligt, at der gælder helt andre regler – eller mangel på samme – når børnene er hos deres mor.

Når de kommer retur til os, er de tit småbeskidte med fedtet hår, og jeg ved, at de hos deres mor må sidde med deres skærme, så længe de vil. Der er heller ingen faste sengetider.

Ved den seneste samtale med skolen fik vi at vide, at børnene tit kommer for sent i skole i de uger, de er hos deres mor. Ungerne giver også nogle gange udtryk for, at de ikke har lyst til at skulle tilbage til mor, når ugen er omme.

Jeg synes, det er synd både for børnene og deres mor. Det virker, som om hun har det svært. Men det er nok ikke mig, der skal tale med hende. Skal jeg foreslå min kæreste at tage en snak med hende?

Jeg overvejer at tilbyde, at børnene kan være mere hos os, men det vil måske optrappe konflikten at foreslå det? Hvordan synes du, vi skal gribe det an?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Når børn er involveret, SKAL man blande sig. Det er enhver voksens pligt.

Hvor er det dejligt at høre, at du holder meget af børnene. Man hører så tit om konflikter i sammenbragte familier, men med dit gode forhold til dine bonusbørn har du et rigtigt godt udgangspunkt for at tale problemet igennem med din kæreste.

Han er børnenes far, og sammen må I kunne få moren til at acceptere, at børnene er lidt mere hos jer. Men det skal præsenteres som et kærligt tilbud til både hende og børnene.

Bebrejdelser fører ingen steder hen med en kvinde, der kæmper med at overkomme tilværelsen.

Hvis I bor tæt på børnenes mor, kan I måske også bryde de faste skemaer, så børnene besøger jer i løbet af ugen hos deres mor? Det kan også være, de kan lære at klare lidt mere selv.

Du skriver ikke, hvor gamle de er, men måske kan nogle af vanerne fra jeres hjem indøves til også at gælde hos mor?

Jeg ønsker jer alt det bedste. Pas godt på børnene.

Bonusmors dilemma: Mine bonusbørn trives ikke hos deres biologiske mor

Kære Mimi

Kære Lise

En læser fortæller: Det var hårdere at blive bonusmor, end jeg havde troet

Flere svar

Bonusbørn trives ikke

Min kæreste var sæddonor og far til 10-årig

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes hemmelighed er afsløret?

Skylder vi en gave til konfirmanden?

Skal jeg give min niece besked om hendes mors sygdom?

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Mest læste

Den sidste ferie med os alle

Nu er Emma en engel

Seks måder at røbe en narcissist på

Jeg skjulte mit misbrug

Camillas datter blev seks år