Min eksmand og jeg blev skilt for otte år siden, fordi vi ikke havde mere at sige hinanden.
Vores voksne børn var himmelfaldne over det, men min eksmand og jeg var enige om beslutningen.
I dag er jeg 74 år og nyder den frihed, skilsmissen har givet mig.
Jeg arbejder som frivillig i en lokal forening, tager på højskole hver sommer og har en håndfuld veninder, som jeg ses meget med.
Min eksmand har ikke så mange interesser, men har hygget sig hjemme og set tv. Desværre fik han for nylig en stroke.
Han har det nogenlunde og er blevet udskrevet fra sygehuset, men han har brug for en del hjælp i hjemmet.
Vores børn synes, at jeg burde træde til, da jeg jo er pensionist. Men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke lyst til det.
For at sige det ligeud tog han aldrig ansvar for vores familie, mens vi var gift.
Det var mig, der stod for det meste med børn og hjem, også når jeg var syg.
Desuden synes jeg, vi er færdige med hinanden. Alligevel nager min samvittighed mig.
Kan jeg være bekendt ikke at hjælpe ham?

Question

Min eksmand og jeg blev skilt for otte år siden, fordi vi ikke havde mere at sige hinanden.

Vores voksne børn var himmelfaldne over det, men min eksmand og jeg var enige om beslutningen.

I dag er jeg 74 år og nyder den frihed, skilsmissen har givet mig.

Jeg arbejder som frivillig i en lokal forening, tager på højskole hver sommer og har en håndfuld veninder, som jeg ses meget med.

Min eksmand har ikke så mange interesser, men har hygget sig hjemme og set tv. Desværre fik han for nylig en stroke.

Han har det nogenlunde og er blevet udskrevet fra sygehuset, men han har brug for en del hjælp i hjemmet.

Vores børn synes, at jeg burde træde til, da jeg jo er pensionist. Men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke lyst til det.

For at sige det ligeud tog han aldrig ansvar for vores familie, mens vi var gift.

Det var mig, der stod for det meste med børn og hjem, også når jeg var syg.

Desuden synes jeg, vi er færdige med hinanden. Alligevel nager min samvittighed mig.

Kan jeg være bekendt ikke at hjælpe ham?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Det er nemt for børn at have en mening om, hvordan deres ældre forældre skal leve deres liv.

Jeg synes ikke, du skal forpligte dig til at være en slags hjemmehjælper for din eksmand.

Vi lever i et land, hvor der er et system, der tager sig af den type opgaver.

Hvis du havde lyst til at give en hånd med, forholdt det sig naturligvis anderledes, men du har fået et nyt og godt liv, og det skal du nyde.

Hvis dine børn har så ondt af deres far, kan de selv træde til.

Du skal i hvert fald ikke have dårlig samvittighed.

Har du lyst til at gøre din eksmand en tjeneste en dag, kan du gøre det, men føl dig ikke forpligtet.

Voksne børn presser fraskilt mor: De mener, jeg bør hjælpe min syge eksmand