
De søde dukker er syet i bomuldsstof fra restkassen.
Dukkerne er lette at sy, og de kan for eksempel syes til en lille ny verdensborger, da de ikke har skarpe kanter eller andet, barnet kan skade sig på.
Et halvstort barn kan også sy sin egen dukke. Men her må en voksen nok hjælpe til, da dukkerne er lidt svære at vende og udstoppe.
Mønster: Kan hentes ved at klikke her.
Fremgangsmåde:
1. Klip et mønster efter tegningen og klip et forstykke og et bagstykke med cirka 0,5 cm sømrum, der svarer til en sømfods halve bredde.
2. Sy dukken ret mod ret og lad et vendehul stå åbent i siden.
3. Vend til ret, brug eventuel en tyk strikkepind til at vende hjørnerne.
4. Fyld dukken med fibervat og sy hullet sammen i hånden.
5. Bæltet kan bindes i taljen eller under barmen for at skabe en empireeffekt.