Opdrag børnene med ros og tålmodighed

Hvor mange gange skal jeg sige det? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mine børn. Men jeg er holdt op igen, for det er egentlig ikke ment som et spørgsmål, men som en ordre. Og barnet kan sagtens finde på at svare: - Det ved jeg ikke ... eller - Mange!
Er barnet så flabet? Måske. Eller også er det et barn, der ikke både kan lege og høre efter, hvad du siger - eller er så opslugt af sin leg, at det har glemt tid og sted.
De færreste børn vil med vilje gøre deres forældre vrede, flove eller kede af det, men de kommer til det alligevel. Netop fordi de er børn med begrænset erfaring i en verden hovedsagelig drevet af lyst og med en tidsfornemmelse, der er meget anderledes end de voksnes. "Jeg skal liiiige ..." kan i hvert fald vare rigtig længe efter min målestok.
LÆS OGSÅ: Charlotte Højlunds råd til at undgå jalousi mellem søskende
Ros god opførsel og ignorer den dårlige
Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Er der slet ikke noget, man kan gøre? Jo, men det kræver overskud og tid. Til gengæld betaler det sig i det lange løb. Man kan prøve med faste aftaler, forklarende samtaler med barnet og "hundeopdragelsen", hvor man ignorerer dårlig opførsel og roser den gode - hver gang og mange gange.
Jeg er en stor tilhænger af ros. Ikke ukritisk ros, men ros, der påskønner et godt stykke arbejde, god opførsel eller en erkendtlighed. Generelt er vi gode til at fortælle, når der er noget, der ikke er i orden. Vi skal blive bedre til også at fortælle, når noget er godt. For så får vi også børn, der er bedre til at gøre, som vi gerne vil have ...
LÆS OGSÅ: Jerk W. Langers råd om børn med adhd
Hjælp til uregerlige børn
Hvis børnene føles helt umulige, og du hele tiden skal tale med lige lovlig store bogstaver, kan du vælge en strategi over for børnene, der får dem til at respektere dig.
¤ Tag en snak med dine børn på et tidspunkt, hvor I kan tale roligt sammen. Fortæl dem, at du bliver ked af det, når du skal blive vred eller råbe, før de hører efter. Sig også, at det må være træls for dem at blive skældt ud. Det vil de sagtens kunne forstå, men der går noget tid, før du får en reaktion, og du skal regne med at skulle sige tingene igen og igen.
¤ Væn dig til at sige det stille og roligt hver gang, du beder dem om noget. Det vigtigste er, at du ikke lader dig rive med og også bliver "uregerlig".
¤ Prøv "hundeopdragelsen", som i korte træk går ud på at ignorere dårlig opførsel og rose den gode. Fortæl børnene, hvor glad og stolt du bliver - også selv om det er efter, at du har sagt det mange gange. Undlad at nævne de perioder, hvor det ikke lykkedes.