Påskepynt: Søde og sjove papiræg

Påskepynt: Søde og sjove papiræg
Materialer til papiræg
Karton og papirark (80 gram) i to forskellige pastelfarver fra Creativ Company, der oplyser nærmeste forhandler på cchobby.dk.
Sider fra en gammel bog eller gamle nodeark.
Små perler - vi har brugt nogle hjerteformede perler fra Tigerbutikken, der oplyser nærmeste forhandler på tiger.dk. En synål og lidt hvid sytråd.
En symaskine eller en klipsemaskine, en saks, en lille hobbykniv og eventuelt et stansejern.
Se også: Påskepynt: Æg i krans
Sådan gør du
Tegn skabelonen, som du finder her som jpg-fil og her som pdf-fil, over på madpakkepapir, og kalkér figuren over på et stykke karton.
Klip den meget præcist ud og brug den som skabelon.
Tegn formen på 7 stykker papir, hvor du tager 2 af hver plus én ekstra, som skal være lidt mere dominerende.
Du kan købe stansejern og stanse "blommen" ud, eller du kan skære den ud med en lille hobbykniv eller skalpel. Det skal gøres pænt, så du kan bruge "blommen" til at lave små bolde af.
Når du har 7 æg, lægger du dem oven på hinanden, og med symaskinen syr du ned midt igennem. Hvis
du ikke har en symaskine, kan du klipse dem sammen midtpå.
Lad der være en lang tråd foroven og cirka 15 centimeter tråd forneden. Snoren foroven skal bruges til at hænge ægget op med, og snoren forneden trækker du på en nål og sætter perler på. Det samme gør du med de runde "blommer", som du har klippet ud.
Nu kan du både pynte op til påske med små papirbolde og store papiræg.
Se også: Kreativ påskepynt