Pandemi-film hitter: Derfor opsøger vi dem
Noget tyder på, at coronavirus-pandemien har gjort os mere interesserede i katastrofefilm om dødelige sygdomme.
For blot få måneder siden var "Contagion", en film fra 2011 om en viral pandemi, nummer 270 på produktionsselskabet Warner Bros' liste over mest sete film.
Men efter corona-pandemien for alvor gik i gang, var Contagion kravlet op på en 2. plads midt i marts. Samtidig lå den i top-10 over mest lejede film i den amerikanske udgave af Apples onlinebutik iTunes Store. Alle andre film i den top-10 blev udgivet sidste år. Det skriver Videnskab.dk.
– Det kan måske skyldes, at vi på et underbevidst plan forsøger at erhverve os viden om den fare, vi i øjeblikket står over for, fortæller Coltan Scrivner, der er ph.d.-studerende ved Institute for Mind and Biology på The University of Chicago i USA, til Videnskab.dk.
Han er forfatter på en videnskabelig artikel, som for nylig udkom som Open Access i tidsskriftet Evolutionary Studies in Imaginative Culture, om netop vores interesse for katastrofefilm og gysere under coronakrisen
Morbid nysgerrighed
I et nyt studie spurgte Coltan Scrivner til 126 personers medieforbrug, interesse i coronavirussen og deres personlighedstræk.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm
Deltagerne svarede også på en personlighedstest, og særligt ét psykologisk personlighedstræk så ud til at være forbundet med en stor interesse for pandemi-film: Morbid nysgerrighed.
Morbid nysgerrighed er indenfor psykologien traditionelt set blevet brugt til at forklare, hvorfor vi i nogle situationer opsøger noget, som vi normalt anser for ulækkert eller farligt, fortæller Mathias Clasen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Mathias Clasen har ikke selv medvirket i det nye studie, men er redaktør på tidsskriftet Evolutionary Studies in Imaginative Culture, som det er udkommet i.
For eksempel synes vi generelt, at kropsvæsker som spyt og sved, er ulækre. Det giver evolutionært mening, for andre menneskers kropsvæsker kan føre til smitte med sygdomme.
Men hvis vi altid anså kropsvæsker som noget vederstyggeligt, ville det blive meget besværligt for os at gennemføre et samleje og bringe arten videre.
– Derfor giver det mening rent evolutionært, at vi i visse tilfælde opsøger de ting, som vi normalt anser som farlige eller ulækre. Ligesom det giver mening at have sex, giver det også mening at lære noget om, hvad der kan slå os ihjel, siger Mathias Clasen.
Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
Forsker: Måske forbereder vi os på fare
Coltan Scrivners hypotese er ligeledes, at der kan være en evolutionær fordel ved at have en vis grad af morbid nysgerrighed, så man opsøger det farlige på en kontrolleret måde. For eksempel ved at se en uhyggelig film i forberedelsen på en reelt farlig situation.
Hvis det forholder sig sådan, må det samme princip også gælde tilfældet med coronavirus, og så forbereder vi os i virkeligheden på, hvordan vi skal tackle problemet, lyder hans bud.
– Der kan være en evolutionær årsag til nysgerrigheden, som måske har øget vores overlevelseschancer tidligere. Når vi ser en film om farlige vira, så er det muligvis et forsøg på at samle viden om de farer, som karaktererne i filmen udsættes for, samtidig med at vi selv tager stilling til, hvordan vi ville handle, siger Coltan Scrivner.
