Professor: Det er sundhedstegn når børn lyver
Når børn kommer hjem fra en hektisk dag i skolen, kan de ofte fortælle historier, hvor der er pyntet lidt på virkeligheden.
Den slags løgnehistorier er ofte nemme at gennemskue.
Og det er ifølge professor i psykologi, Kang Lee fra University of Toronto, også den type løgne, som gør, at de tre mest almindelige overbevisninger om børn og løgne er, at:
* Børn kun fortæller løgne, efter de er startet i folkeskole.
* Børn er dårlige til at lyve, og vi voksne nemt kan se, om de lyver.
* Hvis børn starter med at lyve ved tidlig alder, er det nok et skidt karaktertræk.
Men ifølge Kang Lee, der forsker i børns udvikling, hænger det ikke helt sådan sammen. Det fortalte han for nylig under et foredrag til konferencen TED, skriver Videnskab.dk.
- Det at lyve er en naturlig del af børns udvikling. Faktisk lyver omkring 30 procent af børnene på to år og efter 4 års-alderen lyver mere end 80 procent af alle børn, siger Kang Lee.
Læs også: Derfor roder politikere sig ud i løgne
Blev lovet præmie
Og netop børns mange løgne har inspireret Kang Lee, som i et forsøg blandt andet har undersøgt, hvor tit børn lyver, og hvor nemt eller svært det er for voksne at se, om børn lyver.
Til forsøget fik han børn til at spille et gættespil. Spillet gik ud på at gætte tallene på to kort, og børnene blev lovet en stor præmie, hvis de vandt.
Undervejs i spillet sagde den voksne, at han/hun var nødt til at gå, og barnet fik at vide, at det ikke måtte kigge på kortene, imens vedkommende var væk.
- Trangen til at kigge var for stor for omkring 90 procent af børnene, som altså kiggede på kortene for at øge deres chancer for at vinde. Spørgsmålet er så, om børnene, der har kigget, vil krybe til korset og sige, at de har kigget, eller om de vil lyve? spørger Kang Lee.
Børnene blev optaget, da de fik dette spørgsmål, og langt de fleste løj rigtigt nok.
Læs også: Løgnedetektorer ikke gode nok
Tankelæsning
Kang Lee fortæller, at to ingredienser er vigtige for, om man er god til at lyve eller ej:
1). Den første handler om tankelæsning.
- De fleste har en viden om, at andre mennesker har en anden viden om samme situation. Det betyder altså, at hvis jeg ved, at du ikke ved, hvad jeg ved, så kan jeg nemmere lyve over for dig, siger Kang Lee.
2) Den anden ingrediens er selvkontrol.
Hvis du kan lade være med at storsmile eller grine, mens du fortæller din løgn og heller ikke får røde kinder, kan du nemmere skjule, at du lyver.
Og hvis et barn kan styre disse to ingredienser, er det positivt, mener Kang Lee.
- De børn, der er dygtige til tankelæsning og har en bedre selvkontrol, er bedre til at lyve, men disse to funktioner er også vigtige for vores generelle funktion i samfundet. Hvis man er knap så dygtig til at håndtere disse to faktorer, kan det være kædet sammen med ADHD og autisme. Så hvis din to-årige pludselig stikker dig en løgn, skal du ikke være bange, men derimod fejre det, for det viser, at dit barn har taget et vigtigt skridt op ad udviklingsstigen, siger han.
