Sådan gør du, hvis dit barn bliver udsat for mobning

Drilleri eller mobning
Lige i begyndelsen af sommerferien blev jeg ringet op af en meget vred mor. Hun talte højt i telefonen, ja nærmest råbte, at jeg bare havde at møde op på en af min datters veninders adresse med det samme, så vi og pigerne kunne få snakket. Det kunne og ville jeg ikke, da jeg stod alene med hele min børneflok, og så må jeg nok indrømme, at jeg tændte af på hendes tone og opførsel, der bare ikke var i orden.
Forhistorien var, at min datter Luna havde været med til at drille en af pigerne i den gruppe på en fire-fem stykker, som hun mest er sammen med. Men det vidste jeg godt. For en time før opringningen var Luna og en af de andre piger trådt ind ad døren, og det første, hun fortalte mig, var, at de havde haft en konflikt med en af de andre piger, og at det var gået ret galt, så pigen var blevet meget ked af det. Men hun fortalte også, at de havde fået snakket om det bagefter, og begge pigerne var af det indtryk, at alt nu var okay.
Læs også: Sådan tackler du mobning
Det mente moderen ikke. Pigen var nu så ked af det, at hun ville skifte skole. Hvis det er rigtigt, er det selvfølgelig meget alvorligt og skal tages seriøst. Men da jeg har en del erfaring med børn, ved jeg også, at konflikter kan eskalere og lige i øjeblikket virke større, end de er. Barnet kan for eksempel give udtryk for at ønske store forandringer som for eksempel et skoleskift.
På trods af moderens ophidselse prøvede jeg at tale med hende og forklare, at jeg havde svært ved at se, at det skulle gå helt så skidt, da Luna og hendes datter jo ellers er tætte veninder, lige som de er med resten af gruppen. Jeg lovede til gengæld at tale med de to piger, jeg havde hjemme, og ringe tilbage.
Vi fik en rigtig god snak om, at deres veninde åbenbart var mere ked af det, end de troede, og at de måtte sørge for at blive gode venner igen. Det lovede de, og da jeg talte med pigens mor en halv time senere, var hun faldet en del ned, så vi kunne tale sammen om det stille og roligt.
Dril skal altid tages alvorligt, fordi det kan udvikle sig til eller føles som mobning for den, det går udover, men vi skal også passe på, at vi ikke ser spøgelser for hurtigt og for tit.
LÆS OGSÅ: Læs mere om mobning på udeoghjemme.dk
De to typer af børn der udøver mobning
Den første type der udøver mobning fyrer hæmningsløst til højre og venstre med dril og ukvemsord, simpelthen fordi de har adgang til en eller flere voldsomme inspirationskilder, som ingen forældre kontrollerer eller retter op på.
Forældre til disse børn er som regel lette at få med på hjælpevognen, fordi de også er kede af og ikke vidste besked om problemet.
Den anden type der udøver mobning, gør det for at ”sløre” egne svagheder, og denne type mobber indretter sig efter omstændighederne. Så hvis mobning er den letteste udvej, kan det fortsætte uendeligt og blive værre og værre, hvis ingen voksne ser eller stopper det.
Forældre til disse børn har ofte svært ved at anerkende, at deres barn udøver mobning, og glatter det ud som bagateller, drengestreger og selvforskyldt. Men hvis mobberen ikke var voldsom før, vil mobningen totalt eskalere efter det møde, der blev afholdt i håb om at få det stoppet. Det ender ofte med, at læreren bliver opgivende, og offeret for mobning efter en tid må flytte til en ny skole.
Kilde: Den store bog om skolebørn af Lola Jensen
Hvis dit barn bliver udsat for mobning
• Kontakt læreren og find ud af, hvordan hun oplever situationen.
• Er der måske generel mistrivsel i klassen, så insister på, at det tages alvorligt, så der kan laves tiltag, der giver bedre trivsel i klassen med fokus på den gode kammerat.
• Tal gerne med forældrene til det barn der udøver mobning, men kun, hvis du kan holde det stille og roligt og i en ordentlig tone. Ellers kan det blive en konflikt mellem jer forældre også, og det får ingen af børnene noget ud af.
• Spørg ind til det hos dit barn, så du finder ud af præcis, hvad der foregår. Er det decideret mobning, eller er det et par veninder, der bare har en dårlig periode?
• Tag det altid alvorligt, men pas på ikke at overreagere og handle i affekt, fordi dit barn er ked af det lige nu.