Sådan tackler du børn med temperament

En rigtig bestemme-pige

Luna på 9 og Lykke på 4 år leger godt sammen i øjeblikket, selv om der er relativ stor aldersforskel på dem. Men som regel bliver Luna hurtigere træt af legen end Lykke, og så bliver Lykke både vred og ked af det. Hun vil rigtig gerne bestemme, og får hun ikke held til det, kommer hun til mig i håb om, at jeg vil give storesøster besked på at lege videre.
Men det gør jeg ikke. Jeg er glad for, at Luna overhovedet gider at lege småbørnslege, som hun egentlig er for stor til, så jeg er forsigtig med ikke at presse citronen for meget.

LÆS OGSÅ: Opdrag børnene med ros og tålmodighed

Lykke er nemlig en rigtig lille ”bestemme-pige”. Da jeg for nylig var til samtale i børnehaven, var alt perfekt, når det gjaldt sprog, motorik, venner, evnen til at lege, tage sig af andre og så videre. Men – for der var et men – Lykke vil rigtig gerne bestemme, og det er både over børn og voksne. Hun ved godt, at de voksne bestemmer, men hun prøver alligevel. Og som hendes pædagog sagde, er hun god til at forhandle, så hun ved godt, hvordan hun for det meste kan få sin vilje. Hun bruger også forhandlingsteknikken over for andre børn, og så går det galt, fordi de ikke forstår det.
Måske har Lykke lært at forhandle, fordi hun har så mange ældre søskende, måske fordi hun er den yngste og nok bliver lidt forkælet. Eller måske fordi hun har rigtig meget selvtillid.
Før ville et barn som Lykke blive kaldt uartigt, men jeg synes, at det er sundt, at hun tør stille spørgsmålstegn ved det, vi voksne dikterer, så længe hun forstår, at det i sidste ende er os, der bestemmer.

LÆS OGSÅ: Undgå jalousi mellem søskende

Børn må gerne være vrede:

Jeg er vokset op med, at man ikke måtte blive vred eller råbe højt. Det var strengt forbudt i mit barndomshjem, og det gav mig en del problemer senere. I stedet for at blive vred, når jeg blev dårligt behandlet, reagerede jeg ved at græde. Det hele blev vendt indad i stedet for ud, og jeg endte som dørmåtte.
En ungdomskæreste med temperament lærte mig at finde vreden frem og bruge den aktivt. I dag ved jeg, at vrede er en aktiv følelse, hvorimod det er passivt at være ked af det. Vrede kan noget positivt, fordi man kan beslutte sig for at ændre det, der gør en vred.
Derfor har jeg heller aldrig forbudt vrede i mit hjem. Børnene skal have lov til at have følelsen, men jeg vil bestemme, hvor meget jeg vil være med til, og jeg prøver at lære dem at tackle vreden og giver dem værktøjer til at håndtere den.
Det kræver overskud, men da jeg selv har erfaret, hvor skidt det kan være ikke at få lov at være vred, er det vigtigt for mig. Ingen følelser er forkerte, men vi kan have uhensigtsmæssige måder at udtrykke dem på.

LÆS OGSÅ: Lær dine børn at læse andres følelser

Tip til at tackle børn med temperament:

❤ Undgå at skælde ud over børnenes følelser, men hjælp dem i stedet til at tackle dem. Det er ikke følelsen, der er noget galt med, men måden at håndtere den på.
❤ Hold det mindre barn tæt ind til dig, hvis hun bliver meget vred. Din varme og ro beroliger hende, så hun hurtigere falder ned.
❤ Forhold dig roligt, selv om du har et barn, der råber og skriger. Bliver du vred, gør det blot situationen værre.

Find alternativer til vreden

❤ Vis forståelse og rummelighed over for vreden, samtidig med at du giver barnet alternative måder at takle den på.
❤ Beskyt små børn mod deres egne raserianfald ved at holde dem, så de ikke slår sig.
❤ Lad barnet udtrykke sin vrede, men affind dig ikke nødvendigvis med at skulle høre på det i længere tid – det er okay at rase ud på værelset.
❤ Find ud af, hvad der virker for dit barn, om det så er afledning, en pause væk fra situationen, forståelse eller alenetid. Måske skal han have en pude at slå i frem for at slå på sine søskende.