Sådan tjener du nemme penge

Måske tænker du ikke lige over, at du faktisk kan spare ganske meget på dine el-udgifter ved blot at justere på enkelte ting i din hverdag. Og måske tænker du, at du da har hørt det her før, men bare ikke orker at gøre noget ved det.
Men det kan være en god idé at tænke lidt over det og forsøge at orke, for alle de små beløb du sparer her og der kan faktisk tilsammen gøre forskellen på, om du skal til Mallorca eller Harzen til sommer.
LÆS OGSÅ: Det behøver ikke at være dyrt at spise sundt
Sluk for ting
På Bolius giver deres energikonsulent Morten K. Mathiasen gode råd til, hvordan du nemt sparer lidt på tingene og her er det især maskinerne, der skal slukkes for, ifølge ham:
-Brug tørretumbleren sjældnere. Brug for eksempel kun tørretumbleren 1 gang i stedet for 3 gange ugentligt.
-Sluk cirkulationspumpen i 4 måneder om året fra april/maj til september
LÆS OGSÅ: Gode råd til, hvordan du sparer penge i januar
Et andet godt råd er at slukke for tv, radio, dvd, pc og playstation HELT. De koster nemlig penge at have stående på standby og du sparer først, når de er fuldstændig slukket.
Tænk på lyset
Det er så hyggeligt med mange små lamper, der står og lyser derhjemme og det ser da også både pænt og smukt ud, når en stue er badet i det perfekte lys. Men det koster penge og her har energikonsulent Morten K. Mathiasen også et par gode råd i ærmet:
-Udskift glødepærer med LED-pærer, som kun bruger 4-6 watt.
LÆS OGSÅ: Ferietips til jer med mange børn og få penge
-Luk mest dagslys ind. Jo lysere rum der er i din bolig, jo mindre behov er der for at tænde lyset i løbet af dagen.