Livsstil

Sådan undgår du at miste dit barn i julekaosset

19. december 2016 Anne Kristensen
En australsk far mener at have løsningen på mange forældres store frygt: Hvordan man sikrer man, at børnene ikke bliver væk midt i julehandlens store folkemængder?

Australske Jordan Watson har opnået stor succes med sin YouTube-kanal 'How to Dad', hvor han med et glimt i øjet giver forskellige videotips til, hvordan man bliver en god far eller forælder.

Særligt én af hans videoer hitter i denne periode, idet den bringer et tip til, hvordan man undgår at børnene bliver væk i indkøbscentrene, når man skal shoppe gaver midt i al julekaosset.

Ballon er løsningen

Det eneste, det kræver, er ifølge Jordan Watson, at man binder en heliumballon rundt om sit barns liv. På den måde kan man altid spotte ballonen - og dermed også barnet:

Mange YouTube-brugere finder tippet aldeles genialt, mens andre påpeger, at netop fordi tricket er så smart, vil alle jo binde balloner om deres børn - og så er man lige vidt. 

Her på redaktionen er vi delte. Jo, det er da som udgangspunkt smart, men som videoen også viser, så er der jo risiko for, at ballonen ryger af barnet.

Så måske bør man bare se det som en ekstra sikkerhedsforanstaltning - og så i øvrigt holde øjnene på børnene hele tiden!      

Her er endnu et godt tip, som kan sikre dit barn, HVIS det allerede er blevet væk >>

Sjov internet-trend: Fædre dyster om at stable flest Cheerios på deres sovende babyer:

Galleri: Cheerio Challenge

Sponsoreret indhold