Jeg står i et kæmpe dilemma.
Jeg er 37 år og har haft min kæreste i et år. Han er 36.
Jeg har altid været lidt i tvivl, om jeg kunne tænke mig at få børn eller ej. Nok mest på grund af tabet af frihed, da jeg er en person, som har brug for plads og frihed for at trives.
I starten af vores forhold var jeg ikke særlig interesseret i at få børn. Og min kæreste har det ligesådan.
Men nu er tankerne begyndt at komme. Og samtidig tænker jeg: ”Kan jeg finde ud af det?” og ”hvad med friheden?” Jeg har nævnt det for min kæreste, og han sagde, at han ikke er til børn.
Han elsker sin frihed og sit spontane liv, og der er ingen tvivl om, at han mener det.
Så min kæreste er helt afklaret – men er jeg?
Jeg kan blive sammen med ham og for altid afskrive tanken om børn, eller skal jeg gå fra ham og håbe på at møde en anden dejlig kæreste, som jeg måske får et barn med.
Jeg er i forvejen en smule i tvivl om, hvorvidt vi er for forskellige på nogle områder i vores livsstil og prioriteringer.
Så den tvivl bliver måske forstærket, nu hvor han er så klar i spyttet.
Hvad tænker du om det?

Question

Jeg står i et kæmpe dilemma.

Jeg er 37 år og har haft min kæreste i et år. Han er 36.

Jeg har altid været lidt i tvivl, om jeg kunne tænke mig at få børn eller ej. Nok mest på grund af tabet af frihed, da jeg er en person, som har brug for plads og frihed for at trives.

I starten af vores forhold var jeg ikke særlig interesseret i at få børn. Og min kæreste har det ligesådan.

Men nu er tankerne begyndt at komme. Og samtidig tænker jeg: ”Kan jeg finde ud af det?” og ”hvad med friheden?” Jeg har nævnt det for min kæreste, og han sagde, at han ikke er til børn.

Han elsker sin frihed og sit spontane liv, og der er ingen tvivl om, at han mener det.

Så min kæreste er helt afklaret – men er jeg?

Jeg kan blive sammen med ham og for altid afskrive tanken om børn, eller skal jeg gå fra ham og håbe på at møde en anden dejlig kæreste, som jeg måske får et barn med.

Jeg er i forvejen en smule i tvivl om, hvorvidt vi er for forskellige på nogle områder i vores livsstil og prioriteringer.

Så den tvivl bliver måske forstærket, nu hvor han er så klar i spyttet.

Hvad tænker du om det?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Der er ikke nogen tvivl om, at det at få et barn er en livsændrende beslutning og, uanset hvor nem den lille er, så mister man noget af sin frihed (og nattesøvn). Men langt de fleste kvinder, der har været i tvivl, oplever, at alle deres bekymringer bliver blæst væk, når de sidder med deres nyfødte i armene.

Jeg møder nogle gange kvinder, der sidder i en alder af 50-60 år og fortryder mindeligt, at de fravalgte børn til fordel for deres frihed og karriere.

Men jeg har også mødt kvinder, der i samme alder sidder skuffede og deprimerede tilbage med en følelse af at have brugt hele deres liv på børn, som nu er fløjet fra reden og lever deres eget liv.

Det allervigtigste handler om, hvad DU har lyst til. Ikke hvad andre mener. Det giver mening, at det er nu, du stiller dig selv det spørgsmål på grund af din alder, men det behøver ikke være den eneste grund. For hvorfor er disse tanker dukket op nu? Og ikke om f.eks. to år?

Du skriver også, at du i forvejen er i tvivl om, om du skal blive sammen med din kæreste på grund af forskelle i jeres livsværdier. Det ville nok få nogle klokker til at ringe hos mig, og det er nok også det, de gør hos dig.

Hvis jeg skal være lidt fræk, så lyder det som om, du allerede har besluttet dig – både om du vil have børn og dermed også, om du skal blive sammen med din kæreste…

Ved ethvert valg er der også et fravalg, og hvis du beslutter dig for at få børn, har du lidt travlt. Men så er det også nu, du skal tage de vigtige beslutninger i forhold til, hvad du gerne vil.

Forandringer har det med at bringe os lidt ud af fatning, men det kan også være godt og lærerigt, og som regel lander vi jo på benene igen. Stærkere og klogere.

Og hellere det end at sidde tilbage om 10 år og fortryde inderligt, at du ikke fulgte dit hjerte – både hvad angår kærlighed og børn.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din beslutning, uanset hvad du ender med at beslutte.

36-årig kvinde: Jeg er i tvivl om jeg skal få børn

Hej Helle

Therése venter sit fjerde barn: Gravid som 53-årig

Kære den tvivlende

Flere svar

Småbørnsmor: Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par med tomme øjne der har givet op

Jeg elsker min mand og vil ikke såre ham: Jeg drømmer om at prøve flere mænd

Jeg har frække fantasier om at blive domineret og pisket. Er jeg unormal?

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg væmmes ved min partner, som er uhygiejnisk og beskidt

Kvinde på 68 år: Jeg er usikker på, hvordan netdating fungerer

Jeg ved, han elsker mig, men han kan ikke udtrykke sine følelser

Børnene sover i vores seng hver nat, og det går ud over vores sexliv

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?