Jeg er en kvinde på 64 år, der har mødt en helt vidunderlig mand. Jeg har været alene i mange år og var næsten ved at give op, da jeg stødte på ham her. Og han er bare helt perfekt. Vi griner sammen og kan føle os som os selv sammen, og det hele er ligesom bare faldet i hak.
Der er dog et minus, som til gengæld er et stort et: Jeg har en kat, som jeg har haft i næsten 16 år. Jeg elsker hende over alt på jorden, og hun har fulgt mig gennem tykt og tyndt og været min trofaste støtte, siden jeg blev alene for mange år siden.
Desværre er min nye kæreste allergisk over for katte. Han plejer at kunne klare sig med allergipiller, når har er hjemme hos mig, men bliver stadig meget påvirket af kattehårene. Vi er begyndt at snakke om at flytte sammen, fordi vi er så glade for hinanden og lige så godt kan prøve det af. Men så er der jo min elskede kat.
Det mest oplagte ville jo nok være at skille sig af med hende, men det kan jeg næsten ikke få over mit hjerte. Hverken at indlevere hende på et kattehjem eller aflive hende.
På den anden side er det faktisk det eneste, der spænder ben for, at vi kunne flytte sammen.
Har du nogen gode råd eller tanker om det her dilemma?

Question

Jeg er en kvinde på 64 år, der har mødt en helt vidunderlig mand. Jeg har været alene i mange år og var næsten ved at give op, da jeg stødte på ham her. Og han er bare helt perfekt. Vi griner sammen og kan føle os som os selv sammen, og det hele er ligesom bare faldet i hak.

Der er dog et minus, som til gengæld er et stort et: Jeg har en kat, som jeg har haft i næsten 16 år. Jeg elsker hende over alt på jorden, og hun har fulgt mig gennem tykt og tyndt og været min trofaste støtte, siden jeg blev alene for mange år siden.

Desværre er min nye kæreste allergisk over for katte. Han plejer at kunne klare sig med allergipiller, når har er hjemme hos mig, men bliver stadig meget påvirket af kattehårene. Vi er begyndt at snakke om at flytte sammen, fordi vi er så glade for hinanden og lige så godt kan prøve det af. Men så er der jo min elskede kat.

Det mest oplagte ville jo nok være at skille sig af med hende, men det kan jeg næsten ikke få over mit hjerte. Hverken at indlevere hende på et kattehjem eller aflive hende.

På den anden side er det faktisk det eneste, der spænder ben for, at vi kunne flytte sammen.

Har du nogen gode råd eller tanker om det her dilemma?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Ja, det er, undskyld mig udtrykket, noget af en kattepine, du sidder i.

Mange mennesker har et meget nært forhold til deres kæledyr, og det er uendelig svært at skulle tage afsked med dem, uanset hvad årsagen er. Jeg er selv stor dyreelsker og kan sagtens sætte mig ind i dit dilemma.

Men jeg hæftede mig ved, at du skrev, at din kat er 16 år. Det er en relativt høj alder for sådanne en størrelse, og hun har måske alligevel ikke så mange år tilbage. Jeg kunne også forestille mig, at I er så tæt knyttet til hinanden, at det ville være nærmest traumatisk for hende at skifte både omgivelser og ejer i så høj en alder.

Du vil rigtig gerne satse på denne her mand og give kærligheden en chance, og det er jo virkelig vidunderligt. Og jeg synes bestemt, du skal give det de bedste betingelser – også ved at flytte sammen med ham og få en hverdag med ham.

Jeg har hørt om allergikere, der har udfordret deres allergi ved at eksponere sig for kilden til allergien og ”stå igennem” en periode med røde øjne og snotnæser for så at opleve, at allergien gik i sig selv. Det kunne da prøves. Eller måske er der nogen i din vennekreds, der kunne være interesseret i at overtage hende?

Ellers tror jeg den bedste løsning ville være at give hende fred i stedet for den polemik, det kunne afstedkomme, ved at give hende videre til en ny ejer eller et kattehjem. Det kan du gøre på en respektfuld måde og samtidig give plads til dit kommende, blomstrende kærlighedsliv.

Held og lykke med det.

Jeg elsker ham – men også min kat

Kære Helle

En trist kattepine

Kære "Kattedamen"

Flere svar

Nogle gange græder jeg efter sex. Er det normalt?

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?

Efter 6 år med samme mand har jeg svært ved at være intim med ham

Jeg føler mig fanget i vores hjem

Jeg har kysset med min kollega: Skal jeg sige det til min mand?

Storbypige har mødt en stille type: Jeg tror, min fortid skræmmer ham

Mor til tre: Jeg er gravid, men tror ikke jeg kan klare flere børn

Forelsket i en mand for 15 år siden: Jeg kan ikke glemme ham

Mest læste

Den sidste ferie med os alle

Nu er Emma en engel

På sommerferie i Danmark: En halv familie kom hjem

Jeg var gift med morderen

Seks måder at røbe en narcissist på