For et års tid siden opdagede jeg, at min mand havde en affære, der havde stået på i ca. 14 dage. Og det var den helt klassiske måde, jeg opdagede det på: Jeg fandt nogle temmelig saftige sms’er på hans telefon og et indkodet nummer til en anden kvinde.
Jeg ringede til hende for at høre hendes side af historien, inden jeg konfronterede ham, og hun sagde, at de havde haft kontakt hver dag, at han havde været ude ved hende nogle gange, og at de havde været i seng med hinanden. Og han havde lovet hende, at han ville gå fra mig.
Da jeg konfronterede ham, sagde han, at de kun havde talt sammen. Jeg har dog senere fundet ud af, at hendes historie passer, ikke hans.
Jeg smed ham ud, men efter et stykke tid tog jeg ham tilbage, da han brød med hende og ikke kunne undvære vores børn og mig.
Han siger, at han inderligt har fortrudt det, og vores forhold er også blevet fint, men jeg har alligevel meget svært ved at glemme det, der er sket. Jeg vil nok aldrig få tillid til, at det ikke vil ske igen, og jeg stoler heller ikke på ham mere.
Tror du, han vil gøre det igen, og var det rigtigt af mig at tage ham tilbage, når jeg har det, som jeg har det? Jeg får stadig ondt i maven, når jeg taler om det og tænker på det, og der går ikke mange dage, uden at det strejfer mine tanker. Han vil ikke tale om det og kan ikke sige, hvorfor han gjorde det, men jeg mangler svar.
Hvordan løser vi det, så vi begge kan komme videre?

Question

For et års tid siden opdagede jeg, at min mand havde en affære, der havde stået på i ca. 14 dage. Og det var den helt klassiske måde, jeg opdagede det på: Jeg fandt nogle temmelig saftige sms’er på hans telefon og et indkodet nummer til en anden kvinde.

Jeg ringede til hende for at høre hendes side af historien, inden jeg konfronterede ham, og hun sagde, at de havde haft kontakt hver dag, at han havde været ude ved hende nogle gange, og at de havde været i seng med hinanden. Og han havde lovet hende, at han ville gå fra mig.

Da jeg konfronterede ham, sagde han, at de kun havde talt sammen. Jeg har dog senere fundet ud af, at hendes historie passer, ikke hans.

Jeg smed ham ud, men efter et stykke tid tog jeg ham tilbage, da han brød med hende og ikke kunne undvære vores børn og mig.

Han siger, at han inderligt har fortrudt det, og vores forhold er også blevet fint, men jeg har alligevel meget svært ved at glemme det, der er sket. Jeg vil nok aldrig få tillid til, at det ikke vil ske igen, og jeg stoler heller ikke på ham mere.

Tror du, han vil gøre det igen, og var det rigtigt af mig at tage ham tilbage, når jeg har det, som jeg har det? Jeg får stadig ondt i maven, når jeg taler om det og tænker på det, og der går ikke mange dage, uden at det strejfer mine tanker. Han vil ikke tale om det og kan ikke sige, hvorfor han gjorde det, men jeg mangler svar.

Hvordan løser vi det, så vi begge kan komme videre?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Utroskab er en svær størrelse og det er oftest sådan, at den har langt større konsekvenser for den, der er blevet bedraget, end for den, der har gjort det.

Tilliden har fået et kæmpe knæk og det kan være svært, måske endda umuligt, at genoprette den igen. Men skaden er sket, og nu skal I prøve, om I kan få det til at fungere igen. Den beslutning skal du leve op til nu, og det kræver nogle valg fra din side.

Prøv i første omgang at vende affæren til noget positivt: Tænk, at han havde muligheden for noget nyt og spændende, prøvede det af, men endte med at komme tilbage til dig. Det er en stor kærlighedserklæring i sig selv.

Nu er det så op til dig, om du kan slippe bekymringerne og give ham den ekstra chance, han har fået. På en eller anden måde få lukket den og komme styrket videre. At blive ved med at prikke til hans dårlige samvittighed og bringe det på bane, er ukonstruktivt og løser ikke noget.

Hvis det bliver ved med at nage, så lav en aftale med ham. Tag en god lang snak, hvor du får lov til at stille alle de spørgsmål, der trænger sig på, og hvor han svarer ærligt på dem. Uden bebrejdelser og kritik. Rens luften én gang for alle. Og aftal så, at I derefter ikke snakker mere om affæren. Men at du fremover vil prøve at vise ham den tillid, som det kræver i et forhold.

Det er ikke sikkert, at tanken om den anden kvinde vil forsvinde lige med det samme, men jeg tror, at med tiden vil det fortone sig og blive ligegyldig, og jeres forhold vil stå endnu stærkere end før, netop fordi I har klaret denne modgang sammen.

Sand kærlighed er (også) at kunne tilgive hinandens fejltrin.

Jeg ønsker jer alt det bedste for fremtiden.

Jeg kan ikke glemme hans utroskab

Kære Helle

Jeg tror, han er utro med sin ekskæreste

Kære Anna

Flere svar

Nogle gange græder jeg efter sex. Er det normalt?

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?

Efter 6 år med samme mand har jeg svært ved at være intim med ham

Jeg føler mig fanget i vores hjem

Jeg har kysset med min kollega: Skal jeg sige det til min mand?

Storbypige har mødt en stille type: Jeg tror, min fortid skræmmer ham

Mor til tre: Jeg er gravid, men tror ikke jeg kan klare flere børn

Forelsket i en mand for 15 år siden: Jeg kan ikke glemme ham

Mest læste

Ine var medafhængig til Adeels misbrug

Min far blev tævet ihjel

To dumme glas vin

Kræver ægtefællebidrag af sin eksmand: Nægter at gå ned i levestandard

Vores søns arv skal ikke bruges på at betale hans gæld til staten