Jeg kunne godt tænke mig lidt rådgivning her, da jeg har et stort problem: Jeg har i 10 år været gift med min mand, og vi har ikke været ”rigtig” i seng med hinanden på noget tidspunkt, da han ikke kan få rejsning.
Jeg var 40 år, da jeg mødte ham, og han fortalte mig aldrig, at han ikke kunne. Det var først hen ad vejen, at jeg fandt ud af det. Selv på vores bryllupsnat skete der ikke noget.
Efter cirka fire år fik jeg ham til at bestille tid hos lægen, og han fik en henvisning til sexologisk klinik. Han fik Viagra, som ikke hjalp, og så gjorde han ikke yderligere.
To år efter tog jeg emnet op igen. Så fik han kanyler til indsprøjtning. De hjalp heller ikke. Og så er det som om, han bare har givet op.
Han plejer at blive rigtig sur, når jeg berører emnet, og siger, at så kan vi blive skilt. Derfor siger jeg ikke så tit noget.
Sidste år gik jeg fra ham en periode, fordi jeg syntes, jeg lukker ned for en del af mig, som higer efter sex, og jeg bliver enormt frustreret, når de i alle medier snakker om sex og erotik, og jeg ikke kan være en del af det.
Jeg kunne se, at han blev meget ked af det, da jeg flyttede, og han gav udtryk for, at nu ville han gøre noget ved problemet. Så jeg flyttede tilbage.
Men der er ikke sket noget siden, desværre.
Jeg overvejer nu at forlade ham endeligt, da der jo ikke sker noget, og jeg bare må erkende at jeg savner sex.
Jeg er træt af ikke at få ”rigtig” sex, og sexlegetøj er ikke mig, når det andet ikke følger med.
Jeg tror ikke, jeg elsker ham mere, og min tålmodighed er opbrugt. Har du et godt råd?

Question

Jeg kunne godt tænke mig lidt rådgivning her, da jeg har et stort problem: Jeg har i 10 år været gift med min mand, og vi har ikke været ”rigtig” i seng med hinanden på noget tidspunkt, da han ikke kan få rejsning.

Jeg var 40 år, da jeg mødte ham, og han fortalte mig aldrig, at han ikke kunne. Det var først hen ad vejen, at jeg fandt ud af det. Selv på vores bryllupsnat skete der ikke noget.

Efter cirka fire år fik jeg ham til at bestille tid hos lægen, og han fik en henvisning til sexologisk klinik. Han fik Viagra, som ikke hjalp, og så gjorde han ikke yderligere.

To år efter tog jeg emnet op igen. Så fik han kanyler til indsprøjtning. De hjalp heller ikke. Og så er det som om, han bare har givet op.

Han plejer at blive rigtig sur, når jeg berører emnet, og siger, at så kan vi blive skilt. Derfor siger jeg ikke så tit noget.

Sidste år gik jeg fra ham en periode, fordi jeg syntes, jeg lukker ned for en del af mig, som higer efter sex, og jeg bliver enormt frustreret, når de i alle medier snakker om sex og erotik, og jeg ikke kan være en del af det.

Jeg kunne se, at han blev meget ked af det, da jeg flyttede, og han gav udtryk for, at nu ville han gøre noget ved problemet. Så jeg flyttede tilbage.

Men der er ikke sket noget siden, desværre.

Jeg overvejer nu at forlade ham endeligt, da der jo ikke sker noget, og jeg bare må erkende at jeg savner sex.

Jeg er træt af ikke at få ”rigtig” sex, og sexlegetøj er ikke mig, når det andet ikke følger med.

Jeg tror ikke, jeg elsker ham mere, og min tålmodighed er opbrugt. Har du et godt råd?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Hvor er det en ulykkelig situation, du har været i længe.

Jeg synes, det er flot af dig, at du har holdt ud så længe og prøvet at hjælpe ham og skubbe lidt på i forhold til at få ham til at gøre noget ved det.

Men spørgsmålet er i lige så høj grad, om han virkelig selv er tilfreds med denne her situation? Det tror jeg ikke.

Men det lyder til, at det stikker meget dybt i ham og er noget, han har meget svært ved at tackle. Så svært, at han hellere truer med at blive skilt end at forsøge at løse det.

Men det er tomme trusler, da han jo blev rigtig ked af det, da du forlod ham sidste år. Og lovede bod og bedring. Men når du så er tilbage, sker der ikke noget – fordi det er så ”farligt” for ham.

Mit råd er, at du ikke skal tage hans trusler og vrede for mere end, hvad det er. Og så tage den svære snak om det og fortælle ham, hvor ked af det du er over, at I ikke kan dele de intime stunder sammen, og hvor glad du ville blive, hvis I kunne løse det sammen.

Jeg kan dog ikke sidde de sidste linjer i dit brev overhørig, da du skriver, at du ikke tror, du elsker ham mere. Så længe der er kærlighed mellem to mennesker, er der også grobund for, at de kan løse de kriser, der måtte opstå. Men hvis følelserne er væk, er der ikke meget at arbejde for.

Jeg vil opfordre dig til at kigge meget grundigt på de følelser (eller mangel på samme), du har over for din mand, og mærke godt efter, hvad din mavefornemmelse fortæller dig – så tror jeg, svaret kommer af sig selv.

Jeg håber inderligt, at du finder den rette løsning for dig, der forhåbentlig giver dig al den intimitet, sex og nærvær, du så længe har savnet.

Skal jeg gå fra ham?

Hej Helle

Efter 12 års ægteskab: Vi har tabt gnisten, men vil kæmpe for vores ægteskab

Kære "Klokkeblomst"

Flere svar

Min ekskæreste ses stadig med min familie

Sexlivet er gået i stå efter fødslen

Hans forældre fylder meget

Ud med selvhadet - ind med en elsker

Han skriver aldrig når vi ikke er sammen

Forelsket i min nabo som er gift

Jeg kan ikke få børn på naturlig vis

Mænd bliver hurtigere forelskede

Mest læste

Brian var ved at miste livet efter en cykelulykke

Geir reddede Ingelas datter

Fraskilt mor hænger på fars valg af fornavn til deres 13-årige søn

Mavepine var en baby: Lille Albert snød alle

Min mor blev tævet ihjel