Jeg og min mand har to små børn på 1 og 3 år. Alt er rigtig godt i vores liv, bortset fra at vi er så trætte og aldrig har tid til hinanden.
Måske er det et luksusproblem, men jeg vil stadig gerne have nogle råd.
Vi ønskede begge børn og elsker dem selvfølgelig, men det har været meget hårdt, fordi den lille har været meget syg og vi var i en periode på længerevarende ophold på hospitalet.
Vi har aldrig været i stand til at overlade børnene til nogle andre, ikke engang bedsteforældrene.
Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par, med tomme, trætte øjne, der nærmest har givet op.
Nu er det heldigvis blevet bedre med vores børns helbred, men jeg savner noget nærvær og overskud til min mand, og jeg tror, min mand har det på samme måde.
Hvad skal vi gøre?

Question

Jeg og min mand har to små børn på 1 og 3 år. Alt er rigtig godt i vores liv, bortset fra at vi er så trætte og aldrig har tid til hinanden.

Måske er det et luksusproblem, men jeg vil stadig gerne have nogle råd.

Vi ønskede begge børn og elsker dem selvfølgelig, men det har været meget hårdt, fordi den lille har været meget syg og vi var i en periode på længerevarende ophold på hospitalet.

Vi har aldrig været i stand til at overlade børnene til nogle andre, ikke engang bedsteforældrene.

Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par, med tomme, trætte øjne, der nærmest har givet op.

Nu er det heldigvis blevet bedre med vores børns helbred, men jeg savner noget nærvær og overskud til min mand, og jeg tror, min mand har det på samme måde.

Hvad skal vi gøre?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Det er bestemt ikke et luksusproblem, men et meget relevant spørgsmål, som jeg hører tit.

At have små børn, der er meget syge, er ofte rigtig hårdt for parforholdet, og der er mange, der ikke kommer igennem de hårdeste spædbarnsår uden at gå fra hinanden.

Det er nemlig vigtigt at have tid til hinanden, tid til at sove ud og tid til at være væk fra deres små børn – både i den periode, men også i det hele taget.

Du skal simpelthen begynde at træne at blive mere adskilt fra børnene, selv om det kan føles svært, for ellers kommer du/I ikke ud af jeres trummerum.

Giv børnene og deres bedsteforældre tid til at lære hinanden at kende, f.eks. bare ved et par simple gåture, spise aftensmad sammen med dem, tag dem med i svømmehallen el. lignende.

Jeg tror, du vil opleve, at dine børn vil elske det, og så kan I øve jer i, at de prøver at sove sammen med bedsteforældrene – i kan starte med, at det foregår hjemme hos jer selv, og når børnene er blevet trygge ved det, kan de jo overnatte hos dem i stedet. Og alle disse små pauser vil være her, hvor du og din mand både kan få hvilet ud og genfinde hinanden igen.

Se det ikke som luksus, men som en investering i dit forhold, så I forhåbentlig bliver sammen mange år endnu.

Held og lykke med det.

Småbørnsmor: Når jeg ser på os udefra, ser jeg et par med tomme øjne, der har givet op

Kæresten er ikke parat til børn: Kan jeg tillade mig at snyde med præventionen?

Kære Den længelsesfulde

Flere svar

Træt af at høre om hans fortid

Samlivet halter efter sygdom

Jeg er min mand utro

Jeg savner hans nærhed

Har mænd eller kvinder mest lyst til sex?

Gift i 31 år: Min mand taler ikke med mig

Jeg ved ikke, om barnet er mit eller ej

Min sexlyst er dalet efter to år med min kæreste

Mest læste

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?

Zacharia blev reddet af omsorg

Den ferie glemmer vi helst

Hypnose fik Jan Hellesøe til at tabe sig 10 kilo

Skilsmisse og bodeling: Snydt af eksmanden