Slankekure til psykisk syge gør måske mere skade end gavn
Det er svært at omlægge sit liv til det sundere og fastholde et vægttab. Det måtte læge og forsker Helene Speyer selv erkende i 2016, skriver Videnskab.dk.
Som ph.d.-studerende forskede hun i effekten af livsstilsinterventioner til patienter med alvorlig psykisk sygdom - for eksempel skizofreni og svær depression. Det er patienter, som ofte er mere overvægtige og lever kortere end resten af befolkningen.
Til Helene Speyers overraskelse viste livsstilsinterventionerne ikke at have effekt på patienternes vægt.
Jo mere hun tænkte over resultatet, desto mindre overraskende var det dog. Helene Speyer måtte erkende, at hun flere gange selv havde prøvet og fejlet med at få en rutine med faste løbeture og med at opnå et vedvarende vægttab. Så hvorfor skulle folk, der oveni overvægt, kæmper med en alvorlig psykisk lidelse, såsom skizofreni og depression, kunne gøre det bedre?
Læs mere på Videnskab.dk: Coaching til overvægtige med skizofreni har ingen effekt
– Mange, der har prøvet en slankekur og tabt sig, ved, at det er meget svært at holde et vægttab. Man falder hurtigt tilbage på sine gamle rutiner og den gamle vægt, siger Helene Speyer, der i dag er læge på Psykiatrisk Center København, til Videnskab.dk.
Ingen gavn af interventioner
Livsstilsinterventioner er et anvendt redskab til at forbedre sundheden hos forskellige dele af befolkningen, så for at være helt sikker på konklusionen har Helene Speyer og hendes danske kollegaer nu gennemgået den samlede forskning på området i et såkaldt systematisk review med meta-analyser af den samlede evidens.
Gennemgangen viser ganske vist dét, Helene Speyer anede nogle år forinden: Livsstilsinterventioner har ikke en betydelig effekt på vægten hos patienter med alvorlig psykisk sygdom.
Gennemsnitligt taber patienterne sig cirka 0,6 point på BMI-skalaen – det er så lidt, at det ikke har en sundhedsmæssig gevinst, vurderer det danske forskerhold. Og hvorfor så lave interventionen?
– Der har været en debat om effekten af livsstilsinterventioner, og vi må bare sige nu, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at sige, at det virker. Dertil kommer, at vi måske bebyrder vores patienter fremfor at hjælpe dem, hvis vi sætter fokus på deres vægt, sundhed og fysisk aktivitet under konsultationerne. Vi skal ikke gøre noget, som sandsynligvis ikke virker, og som muligvis er skadeligt, siger Helene Speyer, der er hovedforfatter til det systematiske review, udgivet i tidsskriftet Psychotherapy and Psychosomatics.
Kvalitetsforskning mangler
Man skal dog passe på med at konkludere for håndfast på baggrund af denne forskningsgennemgang alene, vurderer professor Bente Klarlund, da studierne, der er inkluderet i forskningsgennemgangen, er i høj risiko for "bias" - forudindtagethed der kan gøre resultatet mindre troværdigt.
– Forskerne skriver selv, at de studier, som metaanalyserne bygger på, er i høj risiko for bias, skriver Bente Klarlund i en e-mail til Videnskab.dk.
– Metaanalysen siger desuden kun noget om effekten af livsstilsinterventioner på vægttab, og ikke noget om alle typer livsstilsinterventioner, kun nogle bestemte, såsom psykologisk vejledning, motiverende interviews, stages of change-modellen og kognitiv terapi, skriver Bente Klarlund. Hun er professor og leder af Center for Aktiv Sundhed. Hun har ikke bidraget til forskningsgennemgangen men forsker selv i området.
Forskningens bias betyder bare, at der er endnu mere grund til at holde igen med livsstilsinterventionerne, før vi har bedre dokumentation, mener Helene Speyer.
– Bias falder som regel ud til det positive, da både patienter og vejlederne ønsker, at deres indsats skal have effekt. Så hvis bias farver resultatet, så er det som støtte for livsstilsinterventioner. Problemet med denne type forskning er også, at der er relativt få mennesker med i forsøgene, og statistikken kan derfor nemt blive påvirket af tilfældigheder. Det understreger kun, at vi ikke ved på baggrund af denne forskning, om livsstilsinterventioner gavner eller skader, siger Helene Speyer.
Andre artikler på Videnskab.dk
Arbejdsnarkomaner har symptomer på psykiske sygdomme
Interventionsforsker: »Bare fordi tiltaget ikke virker, er det ikke spildt«
