Strik: Lunt sæt til kølige dage

Flere gode kreative idéer



HUE, HANDSKER OG HALSRØR
Størrelse
Dame-onesize.
Materialer
Garn: Permin Safira 884202 fv. 17.
Hue: 2 ngl.
Handsker: 2 ngl.
Halsrør: 3 ngl.
Pinde: Strømpep og rundp
(40 og 60 cm) nr. 5 til hue. Strømpep nr. 4½ til handsker. Rundp (40 og 60 cm) nr. 5 til halsrør.

Strikkefasthed
Hue/halsrør: 16 m mønster = 10 cm i bredden på p nr. 5.
Handsker: 18 m glatstrik = 10 cm i bredden på p nr. 4½.
Strikkefastheden bør overholdes, da arb ellers ikke får de beregnede mål.
Bemærk, at garnet Safira har en tilfældig striberapport, således at farverne og striberne viser sig forskelligt fra nøgle til nøgle og alt efter, hvilket arbejde der strikkes.
BASKERHUE
Slå 88 m op på rundp nr. 5 (40 cm). Strik 2½ cm rib (1 ret, 1 vr). Fortsæt i mønster efter diagrammet (gentag diagrammet omg rundt = i alt 8 gange). Diagrammet finder du her som jpg-fil og her som pdf-fil.
Når diagrammets 57 omg er strikket, måler arbejdet cirka 24-25 cm, og der er 24 m på omg. Strik m sm to og to. Bryd garnet, træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
HANDSKER
Begynd med venstre handske. Slå 44 m op på strømpep nr. 4½. Strik mønster efter diagrammet, til der er strikket 8 gange mønster. Diagrammet finder du her som jpg-fil og her som pdf-fil. Slut med 2 omg glat (= diagrammets 6. og 7. omg). Arb måler nu cirka 9 cm. Fortsæt i rib (1 ret, 1 vr), idet der tages jævnt ind til 32 m på første omg af ribben. Når ribben måler 3 cm, fortsættes i glatstrik. Sæt en mærketråd i omg's 5. m = kile-m. Når der er strikket 3 omg glat, tages ud på hver side af kile-m ved at strikke lænken før og efter kile-m drejet ret. Tag ud på denne måde på hver 3. omg i alt 5 gange, idet der for hver gang bliver 2 m mere i kilen. Efter alle udt er der 11 m i kilen. Når arb måler 18-19 cm (afhængigt af håndens størrelse, prøv gerne handsken på), sættes kile-m på en sikkerhedsnål. Slå 5 m op bag tommelfingeren og fortsæt rundt over alle 36 m. Strik 4 cm lige op. Sæt en mærketråd i hver side med 18 m til overhånden og 18 m til underhånden.
Strik lillefingeren således:
Strikkes over de 4 yderste m fra hhv over- og underhånden. Slå desuden 2 m op mod ringfingeren = 10 m. Strik 5½ cm. Strik m sm to og to. Bryd garnet. Træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
Strik 2 omg over de resterende m, idet der strikkes 2 m op mod lillefingeren = 30 m.
Strik derpå fingrene således:
Ringfinger: Strikkes over de næste 6 m fra overhånden og 6 m fra underhånden. Slå 2 m op mod langfingeren = 14 m. Strik 7 cm, men tag 2 m ind på første omg = 12 m. Strik m sm to og to. Bryd garnet. Træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
Langfinger: Strikkes over de næste 4 m fra overhånden og 4 m fra underhånden. Strik 2 m op mod ringfingeren og slå 2 m op mod pegefingeren = 12 m. Strik 7½ cm. Strik m sm to og to. Bryd garnet. Træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
Pegefinger: Strikkes over de sidste 5 m fra overhånden og 5 m fra underhånden. Strik 2 m op mod langfingeren = 12 m. Strik 6½ cm. Strik m sm to og to. Bryd garnet. Træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
Tommelfinger: Sæt de 11 kile-m på strømpep nr. 4½ og strik 3 m op ind mod hånden = 14 m. Strik rundt, idet der tages 2 m ind på første omg = 12 m. Strik i alt 6 cm. Strik m sm to og to. Bryd garnet. Træk tråden gennem m, stram til og hæft ende.
Strik højre vante på samme måde, blot afmærkes omg's 5.sidste m som kile-m til tommel.

HALSRØR
Slå 119 m op på rundp nr. 5. Strik mønster efter diagrammet, som du finder her som jpg-fil og her som pdf-fil. Begynd med diagrammets 1.omg. Gentag derpå markerede p (A), til arbejdet måler 27 cm. Strik de næste 4 p (B). Der er nu taget ind til 105 m. Gentag de næste 4 markerede p (C), til arbejdet måler 32 cm. Strik de næste 4 p (D).
Der er nu taget ind til 91 m. Gentag de næste markerede p (E), til arbejdet måler 40 cm eller ønsket længde. Luk af.
Snor: Hækl en snor af lm og træk den igennem, cirka 10 cm fra øverste kant.
Hækl bobler i enderne af snoren således: 4 lm, 1 db-stm i første lm, men stop, når der er 2 m på nålen. Hækl 4 db-stm på samme måde, idet der for hver gang bliver 1 m mere på nålen. Slå om og træk tråden gennem alle løkker. Luk af. Hæft ende.
Her finder du signatur til diagrammerne. Her som jpg-fil og her som pdf-fil.
Design og opskrift
Lene Holme Samsøe
FORHANDLERLISTE
Permin
Permin.dk
Telefon 36 72 12 00
E-mail: [email protected]
