Livsstil

Styrk dit barns selvværd

20. maj 2013 af Charlotte Højlund Foto: All Over Press
Skal dit barn have styrken til bare at være sig selv, kræver det en stor grad af selvværd. Selvværd er ikke givet fra fødslen, men noget man opnår i samspil med andre. Derfor kan vi også som forældre hjælpe med til at styrke det hos vores børn. Her får du ideer at hjælpe dit barn til et bedre selvværd.

Begynd med dig selv

Begynd med dig selv. Dit barns selvværd kan aldrig være større end dit, så mangler du lidt på selvværdskontoen, må du gøre noget ved det.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter


Skru ned for kravene - til dig selv. Det gør det nemmere at være god nok, og du viser dit barn, at det er godt at tage vare på sig selv.

Vis følelser

Lad alle følelser være tilladte. Prøv at rumme og forstå dit barns følelser, også selv om du ikke bryder dig om reaktionen. Er han vred, må du prøve at forstå årsagen, så han føler sig set og forstået.

Vær ærlig omkring dine tanker og følelser. Når du viser, hvordan du har det, vil barnet forstå, at det er i orden at rumme hele følelsesspektret.

LÆS OGSÅ: Merethe hjælper anbragte børn med at få mere selvværd

Giv dig tid

Giv tid. I børnefamilien er tid vores største mangelvare, men ofte kræver det meget lidt tid at få et barn til at føle sig set. Det kan være at give barnet tid til at tegne en tegning færdig eller at gå med ind i klassen og se deres projekt.

Du må gerne rose, men ros betyder, at man måles på, hvad man kan. Husk også at anerkende barnet for at være den, hun er.

LÆS OGSÅ: Carole fødte 3 børn for sin veninde

Sponsoreret indhold