Problematisk overgang fra NemID til MitID: Lukket ude af netbank

Overgangen fra NemID til MitID har gjort, at Kirsten ikke længere kan logge ind på sin netbank. Det har også krævet hendes underskrift på, at hun er ”fysisk eller psykisk handicappet”, for at blive godkendt til at få almindelige breve fra det offentlige.

Jeg har kendt Kirsten i mere end 30 år, og hun har på ingen måde et handicap, men MitID er simpelthen for kompliceret for hende at bruge.

Netbanken har hendes søn fuldmagt til, og tidligere loggede Kirsten også selv på med papkortet og NemID, så de to samarbejdede om at have overblik og sørge for betalinger og overførsler. Men MitID afskærer hende fra at følge med i sine egne pengesager.

Kirsten klager ikke, selv om hun straks medgiver, at skiftet til MitID er forringelse for hende. Hun er heldig, at hun har mennesker tæt på, som kan hjælpe, og som hun har tillid til.

Hun bor i en by med næsten 4.000 indbyggere, og før var der Borgerservice på det lokale bibliotek. Det er sparet væk, så hun kører 25 kilometer for at få hjælp til at aktivere MitID.

Heldigvis har hun selv bil, men alligevel. Hun har en kodeviser i tasken, og alle instruktionerne er skrevet ned i en lille bog. Trods det havner hun stadig i en blindgyde, når hun prøver at få adgang til for eksempel oplysninger fra lægen med MitID.

Et dårligt bytte

Hun giver op og kalder ligefrem sig selv ”dum”, hvilket er en lodret løgn. Men når hun er blevet presset til at betegne sig selv som en andenrangsborger, der hører til i den digitale underklasse, og nu på papiret har et handicap, er der ikke langt til at opfatte sig selv som ubegavet. Særligt når det virker, som om alle andre kan.

Det er forkert. Kirsten er bare et menneske i et ikke-menneskeformet system.

Hendes bankrådgiver forklarer, at MitID er mere sikkert at bruge end NemID, hvilket er sandt. Hvis man altså overhovedet kan finde ud af at bruge det.

Så Kirsten er endt uden adgang til sin netbank og med et forvrænget billede af sig selv som dum. Sikke et dårligt bytte.