Gode råd er gratis

Den grønne te farver tepotten

25. oktober Af Marion Smith
Foto: Colourbox
Grøn te farver teglas og tepotte brun
-

Hej Marion

Jeg drikker en grøn te, der ikke skulle indeholde garvesyre, men alligevel bliver mine klare teglas og klare tepotte grimme brunlige. Hver aften, inden de kommer i opvaskemaskinen, drypper jeg opvaskemiddel og lidt ”falsk citronsaft” på en svamp og smører på indersiden af glas og tepotte. Desuden, når jeg renser opvaskemaskinen hver tredje måned, kører jeg et kortere program med citronsyrepulver for at fjerne kalk. Der kommer teglas og tepotte også med. Da jeg gerne vil have klare glas og tepotte, vil jeg blive glad for et godt råd.

- Karin S.

Hej Karin

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have, at de ser pæne ud. Belægninger kan du fjerne med 1 tsk. bagepulver sammen med 1 dl lunkent vand i hvert teglas og i tepotten. Blandingen bruser vældigt op, og efter et par minutter skylles indholdet ud, og du har rene teglas og tepotte. Det er måske lidt lettere at have med at gøre end de anstrengelser, du gør hver aften.

- Venlig hilsen Marion

Portræt Marion FJ

Sponsoreret indhold