Livsstil

Tips til at få børnene væk fra skærmen

12. september 2013 af Charlotte Højlund Foto: Charlotte Højlund
Det kan være hårdt at få lokket ungerne væk fra hjemmets mange skærme, for tv, pc og smartsphones er nærmest umulige at konkurrere med. Ude og Hjemmes familieekspert har taget kampet op ved at tage børnene med på råd, når det gælder skærmreglerne hjemme hos hende.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter


Mindre skærm - mere familie

Jeg har i flere måneder kæmpet en kamp herhjemme, som er hård, men vigtig. Det er en kamp mod "skærmene".

Det lyder måske en smule gammeldags, men selv om jeg på den ene side sætter stor pris på alt det, den moderne teknologi har gjort nemmere for os, mener jeg også, at det konstante online-liv har taget noget værdifuldt fra os.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Eller i hvert fald kan gøre det, hvis vi ikke styrer med hård hånd - både over for vores børn og i forhold til os selv.

Tager nærværet

Skærmene tager nemlig nærvær, fordybelse og tid. Det gælder, uanset om det er tv, spil eller surfing på nettet, og jo flere muligheder vi får, jo sværere bliver det at styre.

Vi har stort set det hele herhjemme, og ikke mindst vores smartphones giver problemer. De er nemme at have med, og man kan altid lige tjekke et eller andet, selv mens man snakker sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns selvværd

Taber til de sociale medier

Men jeg er træt af at blive tilsidesat til fordel for Facebook, Twitter, sms, Google, KIK, og SnapChat, og jeg får følelsen af, at den anden ikke gider at høre efter - eller i hvert fald ikke er rigtig til stede.

En aften fik jeg nok og sagde med tårer i øjnene til min mand, Jonas, at vi blev nødt til at gøre noget - jeg følte, at skærmene havde taget min familie fra mig.

LÆS OGSÅ: Jerk W. Langer: Sluk mobilen og sov godt hver nat

Inddrag børnene

Vi har tidligere prøvet med regler om, at en time foran skærmen var lig med en times udetid. Men det var svært at overholde. Så forsøgte vi at indføre, at børnene skulle spørge om lov, men det var svært at tjekke.

Nu har børnene selv formuleret reglerne, og det har indtil videre virket langt bedre. Måske det også var en ide hos jer? Her er vores skærmregler:

Vores skærmregler

¤ Ingen skærme om morgenen.

¤ Ikke se på skærmen under samtaler eller omkring hinanden.

¤ Ingen skærme, før pligter som smøring af madpakke, lektier og oprydning er klaret.

¤ Intet spil, før man har fået lov.

¤ Ingen skærme ved bordet - især ikke ved aftensmaden!
?
¤ En skærm ad gangen - altså ikke både tv og smartphone samtidig.

LÆS OGSÅ: Charlotte Højlund: Sådan får du børnene ud i haven

Sponsoreret indhold