Topforsker: Danmark – ikke Finland – har den bedste folkeskole

En toneangivende, hollandsk uddannelsesforsker har en opfordring til os i Danmark, skriver Videnskab.dk.

– Se på jeres historie. Fokuser på det, der er værdifuldt, og lad være med at smide det ud, siger Gert Biesta, professor på Institut for Uddannelse på Brunel University, London, og internationalt anerkendt for sin forskning.

I Danmark fremhæves Finland ofte som skoleeksemplet på en velfungerende skole.

Men det er skadeligt at være så besat af skolesystemet i Finland, advarer Gert Biesta, der i stedet har den danske folkeskole som forbillede.

– I øjeblikket hører jeg desværre mange danske lærere sige, at I er ved at ødelægge det, der var helt særligt ved det danske system. Jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater, siger Gert Biesta.

Læs også: Et godt forhold til læreren får eleverne til at lære mere

Som en fabrik

Folkeskolen risikerer at blive som en fabrik, hvor børnene konstant bliver interveneret på, så de præsterer bedre, advarer Gert Biesta, som har skrevet adskillige bøger om uddannelse. Blandt andet bogen Good Education in an Age of Measurement: Ethics, Politics, Democracy.

– Jeg kalder det en svineopdræts-logik. Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe, siger Gert Biesta.

– På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test, fortsætter han.

Læs også: Forskere: Folkeskolen bør teste elevernes personlighed

Anden historisk baggrund

Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet, nikker genkendende til Gert Biestas betragtninger af det danske skolesystem.

– Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at løbe rundt efter andre landes skolesystemer, eksempelvis det finske. Der er en mærkelig tendens til, at vi ikke tager udgangspunkt i vores eget lands skolesystem og dets historie, siger Thomas Aastrup Rømer.

– Finland præsterer højt i PISA-test, fordi landets skolesystem på en eller anden måde spillede godt sammen med PISA-testen, allerede før den blev indført. Det danske skolesystem har en helt anden historisk baggrund, fortsætter han.

Læs også: PISA-undersøgelsen skader den danske folkeskole

Fjerner fokus fra det centrale

I Gert Biestas optik er undervisning en proces, ikke en metode, som kan standardiseres og måles.

Iveren efter at opnå bedre resultater har i øvrigt medført, at der bliver forsket alt for meget i skole og uddannelse i øjeblikket, vurderer han:

– Forventningerne til, hvad skoleforskning kan gøre, er alt for høje. Vi har mistet perspektivet. Når man fokuserer så meget på forskning, fjerner vi fokus fra det centrale, som er lærernes interaktion med eleverne.

Undervisning bliver ikke bedre af mere forskning, og folkeskolen bliver ikke nødvendigvis løftet af, at lærerne forsker, som de gør i Finland, mener Gert Biesta, som sammenligner undervisning med musik:

– Hvis man spiller klaver, skal man øve sig for at blive god. Man bliver ikke en bedre klaverspiller af at forske i spillets teknik. På samme måde er det usandsynligt, at lærerne bliver bedre til at undervise ved at forske, siger han.

Læs også på Videnskab.dk

Børn, der bliver kørt til skole, koncentrerer sig dårligere

Hvad har du lavet i dag, skat? Derfor svarer dit barn »ikke noget«