At twerke er et af mange nye danske ord
Kvinden på billedet twerker - laver en dans, hvor numsen indgår som en vigtig kropsdel.
Men vidste du, at "twerke"er et af de 1.022 ord, der netop er føjet til Den Danske Ordbog.
Ordets betydning kan du nu finde ved at slå det op på ordnet.dk, hvor den digitale udgave af ordbogen befinder sig.
Mundlort, newyorksk, egoistbolig, fissekarl, terrorhandling, partitop, topnyhed, miljørigtig, gældsplaget, fodlænke og transeuropæisk er andre af bogens nye ord.
- Danskerne har ret til at have en videnskabelig funderet oversigt over deres sprog og ordforråd, for en del af det at have en sproglig identitet er, at man har nogle holdepunkter. Uden opdaterede ordbøger kan man ikke opretholde en skriftlig kultur, siger Henrik Lorentzen, seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) til Videnskab.dk.
Læs også: Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog
Henrik Lorentzen er en af de sprogforskere, der har fundet de nye ord og betydninger i sproget, som nu er at finde i Den Danske Ordbog.
I løbet af de næste par år opdaterer forskerne ordbogen med i alt 10.000 nye ord, betydninger og faste udtryk.
-Hvis vi gerne vil have et dansk sprog, som er levende og brugbart, skal vi have et sted, hvor vi kan få noget at vide om, hvordan det udvikler sig og ser ud lige nu. Derfor er det vigtigt med en opdateret ordbog, så vi kan forstå hinanden på tværs af generationer, siger han om baggrunden for at opdatere Den Danske Ordbog.
Afspejler samfundets udvikling
DSL digitaliserede den Danske Ordbog i slutningen af 00’erne. Siden har den været gratis tilgængelig på ordnet.dk.
Digitaliseringen har gjort det muligt for selskabet at føje ord til, uden at gamle bliver slettet.
- Før i tiden, da vi kun havde trykte ordbøger, var der grænser for, hvor stor bogen kunne blive, og hvor mange ord, man kunne tage med. Det hensyn har vi ikke længere, nu hvor ordbogen er på nettet, siger Henrik Lorentzen.
Nogle af de nye ord i ordbogen afspejler samfundsudviklingen og den politiske debat. For eksempel kan man nu slå velfærdsydelse, skattesag og udlændingedebat op.
Men ord som opsedasse, flueknepperi og familietamtam er også kommet med i den opdaterede udgave.
Læs også: Abe-sprog oversat: Chimpanser har 19 forskellige "meddelelser"
Stammer fra engelsk
En del af de 1.022 nye ord, der er blevet en del af det danske sprog, og som derfor er kommet med i den danske ordbog, stammer fra engelsk. Det gælder eksempelvis
•Crowdpleaser (en person, der behager en stor folkemængde)
•Shitstorm (situation, hvor nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser, især på de sociale medier)
•Blame (bebrejde - udtrykke kritik af eller føle utilfredshed med)
- Nogle synes, vi har for mange ord med i ordbogen, som stammer fra engelsk, andre siger, at vi har for få. Men det er faktisk ikke noget nyt, at det danske sprog bliver influeret af andre sprog, siger Henrik Lorentzen.
- Dansk er generelt et sammensat sprog. I Middelalderen kom der for eksempel mange tyske ord ind i det danske sprog, fortsætter han.
Vi opfinder selv ordene
Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn, har gennem en lang årrække forsket i dansk sprogudvikling.
Han er ikke overrasket over, at engelske ord kravler ind i det danske sprog.
- Sproget forandrer sig hele tiden, fordi det afspejler, hvad der sker i samfundet. Når vi i Danmark har brug for nye ord, laver vi dem selv som for eksempel "lommeregner", eller vi låner ordene fra et andet sprog, som det for eksempel er tilfældet med "computer", siger Jørn Lund.
- Når man kradser lidt i overfladen, kan man se, at især tysk har påvirket os lige siden 1100-tallet. Også fransk, italiensk og mange andre sprog har gennem tiden sat deres præg. Og nu er det så engelsk, fortsætter han.
Ordnet.dk er et glimrende digitalt opslagsværk, som vi skal være stolte af i Danmark, mener han.
Læs også på Videnskab.dk
