Vi har begge fået nyt hjerte

Hvis det nogensinde har været berettiget at bruge begrebet hjerteveninder om et nært og kærligt forhold mellem to piger, må det være venskabet mellem 8-årige Mariell og hendes fire år ældre storesøster, Isabell. De er ikke alene søstre. De to søstre deler også en helt usædvanlig skæbne, for de lever begge med et andet menneskes hjerte.

Mariell og Isabell er hjertetransplanterede, og begge lever i bedste velgående og har det psykisk og fysisk strålende.

Det fortæller søstrenes brede og smittende smil alt om. De pjatter og hygger sig, mens deres taknemmelige mor, Ann-Charlott Gulbrandsen, fortæller den utrolige historie om sine livsstærke og seje døtre.

– Mariell og Isabells hjerteproblemer skyldes en arvelig genfejl. Men det er kun de to yngste af vores fire børn, der er ramt af sygdom, fortæller Ann-Charlott Gulbrandsen.

Alvorlig komplikation

Storesøster Isabell var den første i den norske familie, der fik nyt hjerte. Det skete i sommeren 2014, og det nye, livsvigtige organ kom i sidste øjeblik.

– Isabell havde på det tidspunkt været syg i flere år. Det var frygteligt at se, hvordan hun blev dårligere og dårligere, mens vi ventede på, at den rette organdonor skulle vise sig, fortæller pigernes far, Leif Arne Gulbrandsen, 43.

– Vi frygtede og troede, at Isabells eget hjerte var ved at slå de sidste slag. Men endelig og i sidste øjeblik kom meddelelse om, at der var kommet et nyt hjerte til hende fra en anonym donor. Selve transplantationen gik heldigvis godt.

Mariell var på mange måder heldigere end sin søster. Historien gentog sig, men denne gang vidste familien, hvad der ventede i forbindelse med transplantationen, og heldigvis blev ventetiden denne gang usædvanlig kort inden operationen før sommerferien i år.

Uproblematisk

Beskeden om, at der var et nyt hjerte til Mariell, fik familien kun få dage efter, at hun var sat på en venteliste over organmodtagere.

– Alt gik hurtigt. Denne gang vidste vi præcis, hvad der skulle ske, og der var heller ikke tid til ret megen forberedelse. Da vi fik den glædelige meddelelse, hentede vi Mariell i skole og fortalte, at operationen skulle finde sted allerede samme aften, fortæller Leif Arne.

Mariell lægger ikke skjul på, at hun var lidt bange. Heldigvis kunne hun spørge storesøster Isabell om råd, hvis hun var i tvivl om noget.

– Isabell forklarede mig, at der ikke var noget at være bange for, og at jeg tværtimod ville få det meget bedre bagefter. Hun var sikker på, at min operation ville gå lige så fint som hendes, siger Mariell.

Den krævende og vanskelige operation fandt sted på Rigshospitalet i Oslo, og den gik både hurtigt, uproblematisk og smertefrit. Og allerede dagen efter sad Mariell op i sin seng med sin nye ”motor” i brystet, som hun udtrykte det.

Sande helte

Ann-Charlott og Leif Arne Gulbrandsen fortæller døtrenes historie for at sige tak for alt det, de har oplevet og modtaget. De er taknemmelige over for kirurgerne og det øvrige plejepersonale, der har behandlet begge piger.

Men de retter også en speciel tak til de ukendte mennesker, som midt i deres egen sorg havde overskud til at give deres samtykke til organdonation.

– Det er fantastisk at vide, at vores døtre har fået livet som en gave. Samtidig er det også vanskeligt at glæde sig, når man ved, at andre lever i sorg. Nogen skulle dø, så vores piger kunne leve. Det er anonyme mennesker, men de vil altid være i vores hjerter. Vi føler med de pårørende til dem, der har givet os to store gaver. Derfor vil vi fortælle, at vi ser på disse donorer som sande helte, siger ægteparret.

– De er ikke kun helte. De er vores superhelte, udbryder Isabell og Mariell, der er hinandens bedste hjerteveninder. Og det vil de være i mange år fremover takket være mennesker, som de ikke kender, men som har reddet deres liv.